Materialeanalyse med røntgen og neutroner - Materialestruktur og -defekter

Grethe Vestergaard Jensen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 13 28.

Hænder, som holder på emne

Materialeanalyse med røntgen og neutroner - Materialestruktur og -defekter

Med røntgen- og neutronmålinger er det muligt at se ind i materialer og dermed kortlægge den indre struktur. Analyserne kan give information om både store og små strukturer og for eksempel visualisere indre defekter, revner, fugtskader og domænefordeling i multi-fase materialer, magnetiske domæner og meget andet.

Makroskopiske strukturer
For at få et billede af et emnes indre struktur kan man benytte imaging/radiografi, som kan give en opløsning ned til under en mikrometer. Med metoden ser man ind gennem prøven og kan få billeder i 2D eller 3D (tomografi). Røntgen er især følsom overfor tunge grundstoffer og kan derfor se meget små mængder af disse. Neutroner er følsomme overfor mange af de lette grundstoffer, hvilket for eksempel gør det muligt at studere organisk materiale inde i metalkomponenter. Man kan også kortlægge domæner med forskellig kemisk sammensætning eller krystalstruktur. Desuden kan ændringer ved påvirkning som f.eks. opvarmning, fugtindtrængning eller opladning og afladning af elektroder undersøges.

CASES:  

Neutronanalyser undersøger sodophobning i partikelfiltre til dieselbiler

Dybere forståelse for ’den gode dej’ skal optimere Lantmännen Unibake’s produkter

Verdens mindste metanol-brændselscelle til høreapparater filmet med neutronkamera

Nanostrukturer
Mange materialer har strukturer på nanometerskala som for eksempel fibre, nanopartikler, emulsionsdråber, polymernetværk, porer og magnetiske domæner. Størrelsesfordeling, form og orientering af nanostrukturer kan for eksempel undersøges med småvinkelspredning (SAXS eller SANS). Den atomare struktur af en krystal eller et molekyle kan bestemmes med neutron- og røntgendiffraktion (XRD). Ved at scanne over et emne, kan fordelingen af strukturerne kortlægges.

Kontakt vores eksperter, så finder vi den rigtige løsning til jeres case.