Med ny taleteknologi slipper plejehjemsansatte for at skrive

Annemarie  Holsbo

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 26 44.

Taleteknologi

Med ny taleteknologi slipper plejehjemsansatte for at skrive

En tredjedel af de ansatte på plejehjem har vanskeligt ved at læse og skrive. Gennem projekt ’Trivsel med taleteknologi’ har Teknologisk Institut med gode resultater afprøvet et nyt it-program, som automatisk omsætter tale til tekst. Så nu slipper sosu-arbejderne for at skrive oplysningerne ind i beboernes journaler.

I over et år har et plejehjem i både Valby og Esbjerg fået støtte af Teknologisk Institut til at bruge en ny taleteknologi, så de ansatte kan indtale oplysninger til beboernes journaler foran en computer i stedet for at skrive dem.
Resultatet blev, at de cirka 30 procent af medarbejderne, der har svært ved at læse og stave, kunne dokumentere uden problemer ved hjælp af programmet, som er leveret af den danske virksomhed Prolog Development Center.

- Vi er tilfredse med at have fået afprøvet talegenkendelse inden for ældreplejen, hvor teknikken ikke før er blevet prøvet af hverken i Danmark eller udlandet. På baggrund af projektet er vi gået i gang med at udvikle en mobil enhed, som sosu’erne kan indtale på, når de er ude hos borgerne, fortæller afdelingsleder Jens Kjærum fra Prolog Development Center.

Mange positive effekter af den nye teknologi Tidligere var den skriftlige dokumentation en vanskelig og ubehagelig opgave for den gruppe af ansatte, der har svært ved at læse og skrive. Men i dag ved de, at deres dokumentation er god, og det har øget trivslen blandt medarbejderne. Desuden er kvaliteten i dokumentationen øget, da alle nu kan dokumentere præcist og nuanceret. Endelig har projektet medført en større effektivitet på arbejdspladsen, da de læse- og stavesvage nu selv kan gennemføre dokumentationen uden at bede om hjælp fra en kollega eller leder.

Fakta
Teknologisk Institut har med Prolog Development Center og brugerne i projektet udarbejdet et webbaseret e-læringsredskab med mere information om, hvad talegenkendelse kan gøre i forhold til dokumentationsopgaven i ældreplejen. Projektet ’Trivsel
med taleteknologi’ er finansieret af Forebyggelsesfonden under Beskæftigelsesministeriet.