Må vi gemme en cookie?

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores hjemmeside, målrette indhold samt statistik. Læs mere om cookies

Metalliske materialer - Avanceret karakterisering af mikrostruktur i metaller

Hossein  Alimadadi

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 28 73.

Grafisk repræsentation

Metalliske materialer - Avanceret karakterisering af mikrostruktur i metaller

Mange produktionsprocesser er stærkt afhængige af de materialeegenskaber, der er direkte relateret til metallernes mikrostruktur. For at kunne fremstille dele med minimal kassation og materialespild skal producenterne derfor kende den optimale mikrostruktur for den givne fremstillingsproces og komponentgeometri.

Med mange års erfaring inden for avanceret karakterisering og materialeprøvning leverer Teknologisk Institut komplet karakterisering af metallers mikrostruktur vha Electron Backscatter Diffraction (EBSD). Teknologisk Institut hjælper kunden med at finde og udtage repræsentative testemner til EBSD-analysen, udføre analysen, fortolke data og omsætte resultaterne til en brugbar form for kunden.

I modsætning til konventionelle mikrostrukturanalyser giver EBSD detaljerede oplysninger om metallernes mere avancerede mikrostrukturelle egenskaber:

  • Phase identifikation og fordeling
  • Kornstørrelse og -grænser
  • Struktur
  • Deformation

Disse mikrostrukturelle egenskaber påvirker en række vigtige materialeegenskaber, f.eks.:

  • Styrke
  • Modstand mod spændingskorrosion
  • Svejsbarhed
  • Deformationsegenskaber
  • Magnetiske egenskaber  
  • Kemisk bestandighed

EBSD vil derfor give svar på de mere avancerede materialeproblemer, der ikke kan løses ved hjælp af konventionelle metoder.

De mekaniske egenskaber af ferritisk og austenitisk rustfrit stål er følsomme over for udfældningen af den intermetalliske sigmafase, som får metallet til at miste duktilitet, sejhed, stabilitet og korrosionsbestandighed. Minimering af indholdet af sigmafasen i rustfrit stål har derfor stor interesse for mange applikationer. EBSD-analysen kan påvise, lokalisere og kvantificere mængden af sigmafasen i rustfrit stål og dermed hjælpe med at forbedre komponenternes ydeevne og levetid.

Mange produktionsprocesser er stærkt afhængige af de materialeegenskaber, der er direkte relateret til strukturen. Udvikling af ugunstige strukturer under produktion eller anvendelse kan forårsage svækkelse af materialet og dermed komponentfejl. Strukturen er afgørende i produktionsprocesser, hvor komponenterne fremstilles ved kraftig materialedeformation som f.eks. dybtrækning. EBSD kan bestemme strukturen af metalliske og keramiske materialer og derved give de nødvendige oplysninger til optimering af fremstillingsprocesser med høj deformationsgrad.

Procesmodel