Mikroplastanalyse

Morten Bormann Nielsen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 35 31.

Mikroplast

Mikroplastanalyse

Har du styr på mikroplasten? Mikroplast ligger højt på den miljøpolitiske dagsorden, og Teknologisk Institut har som et af de få steder i Danmark specialiseret sig i analyse for mikroplast i prøver af forskellig oprindelse.

Omgivelserne er spækket med plast – fra fibre i tøj, emballage til mad og drikke, maling på vægge og gulve, til dæk på biler og sædet på din stol. Afslid fra dette væld af brugsgenstande og materialer betegnes som mikroplast, hvis fragmenterne er mindre end 1 mm.

Når partiklerne er så små, er det nødvendigt at anvende kemisk specifikke måleteknikker til at bestemme, hvad de består af. Visuel inspektion alene er ikke tilstrækkeligt til at konkludere, om en lille lys partikel, der ses i et mikroskop, består af fx glas, mikroplast eller et mineral. Ej heller kan visuel inspektion afdække, om en fiber består af fx cellulose fra træ/papir eller polyester fra tøj.

Teknologisk Institut har i mange år benyttet spektroskopiske teknikker til at hjælpe industrien med kemisk identifikation af små partikler, fragmenter og fremmedlegemer. Med Ramanspektroskopi er vi nu specialiseret i at udføre kemisk identifikation af mikroplast ned til få mikrometer i diameter, ligesom vi kan skelne mellem de forskellige plasttyper.

Hvad kan Teknologisk Institut hjælpe dig med?

Vi optimerer naturligvis den valgte målestrategi afhængigt af den konkrete problematik, men vi kan fx give svar på følgende:

  • Frigives der mikroplast fra mit produkt?
  • Er der mikroplast til stede i min prøve?
  • Hvilke typer plast er der tale om?
  • Hvad er størrelsen på plastpartiklerne?
  • Hvad er den totale partikelkoncentration (antal og masse)?