Motorteknologi

Jesper Norre Holm

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 24 18.

Motorteknologi 2016

Motorteknologi

Vores fokus inden for motorteknologi er test af brændstoffer og efterbehandlingsudstyr.

Ved brændstoftest måler eller sammenligner vi emissioner, brændstofforbrug eller motoreffekt. Det kan også være interessant at undersøge nye brændstoffers indvirkning på motorens forbrændingsmønster eller sliddele. I vores motorlaboratorium kan vi udføre detaljerede målinger på forbrændingsmotorer fra få hundrede watt op til ca. 330 kW.

Vi tester også efterbehandlingsudstyr og måler eller sammenligner nye typer filtre, nye emissionsreducerende teknologier eller nye brændstoffers indvirkning på efterbehandlingsudstyret. Vi kan modificere udstødningssystemet, hvilket gør det muligt at teste næsten alt efterbehandlingsudstyr, ligesom vi også har mulighed for at tilpasse motorens udstødning, så den er sammenlignelig med andre motorer.

Derudover tilbyder vi også feltmålinger af emissioner på skibe, tog og non-road maskiner.

Hvad kan Teknologisk Institut hjælpe dig med?

  • Test af biobaserede og syntetiske brændstoffer og additiver
  • Tilpasning og afprøvning af motorer med alternative brændstoffer
  • Præcise målinger af brændstofeffektivitet
  • Test af partikelfiltre, NOx- og oxidationskatalysatorer
  • Præcise og detaljerede målinger af gas- og partikel-emissioner

Eksempler på opgaver som vi har løst

  • Modificering af Scania motor til drift på reformeret brændstof 
  • Test af diesel oxidationskatalysatorer
  • Test af additivers effekt på brændstoføkonomi (diesel og benzin)

Hvilket udstyr har vi i motorlaboratoriet?

Vores udstyr er af højeste kvalitet fra de førende producenter, hvilket er med til at sikre den bedste præcision og pålidelighed.

  • 226 kW Scania D9 dieselmotor koblet med 330 kW dynamometer. Motorstyringen er fuldt programmerbar og dynamometer kan programmeres til transiente kørecyklusser
  • 66 kW Peugeot 1.4 HDI på 230 kW dynamometer
  • 12 kW high-speed dynamometer til små motorer
  • Brændstofsystemer der også kan håndtere flydende gas under tryk.  
  • Brændstof flowmåler til præcise forbrugsmålinger 
  • Cylindertrykmåling til analyse af tænding og forbrændingskarakteristik 
  • Partikeltæller – godkendt til måling af partikler efter seneste Euro standarder og PMP måleprogrammer
  • Instrumenter til måling af CO2, CO, O2, NOx og THC efter Euro standarder
  • FTIR til detaljeret måling af gasemissioner - måler bl.a. også NH3, CH4 og SO2