Mytepunktering: "Robotter er for dyre"

Den danske robotpopulation er i vækst. Det er dog ikke alle - og her især små og mellemstore virksomheder - som dukker op til robotfesten. Andre i relation til sundhedssektoren lader også til at holde fast i en skepsis, selvom flertallet her faktisk har lagt denne på hylden.

Men hvorfor, når succeshistorierne er så mange? Årsagen kan i mange tilfælde hænges op på myter.

Vi har tidligere aflivet myten om, at robotter stjæler vores arbejde. Den næste myte, vi suger luften ud af, er forestillingen om, at en investering i robotter vil gribe for dybt i tegnebogen.

MYTE: "ROBOTTER ER FOR DYRE"

Opvaskemaskinen. Et højt elsket og særdeles udbredt køkkenapparat, som uden besvær får dine glas, gafler og gryder til at funkle. Den blev opfundet i 1850, men blev først hvermandseje i 1950'erne. Årsagen til dette hundredårige gennembrud var selvfølgelig, at den i starten af dens karriere var for dyr (og ikke-brugervenlig). Herefter har årtiers gradvise forbedringer øget udbredelsen og sænket prisen.

Man kan sammenligne denne opvaskerudvikling med robotter. Robotter befinder sig tæt på "opvaskemaskinens 1950'ere".

Antallet af industrirobotter i Danmark 1990-2012 (akkumuleret)


Kilde: IDA, IFR (International Federation of Robotics) og DIRA (Dansk Robot Netværk)

Faktum er, at man allerede nu til dags for relativt få penge kan anskaffe sig en robot. Årsagen er, at flere robotudviklingsvirksomheder - heriblandt en dansk - har gjort det deres mission at udfordre tunge, dyre og ufleksible robotinstallationer og gøre robotter til et mere fleksibelt, brugervenligt - og billigere - værktøj.

Dyrt er relativt
Men det er ikke kun anskaffelsesprisen, som er afgørende.

- Samlet set er der mange parametre, der gør sig gældende, når man vil implementere robotter, fortæller sektionsleder Jens Fynbo fra Teknologisk Institut, hvorefter han opdeler processen i tre faser.

Første fase er afklarings- og analysefasen, hvor man specificerer sine krav. Her forudsættes det, at produktionen allerede er trimmet mht. flow, så man ved, hvor flaskehalsene er lokaliseret. Anden fase er indkøb med udbud og behandling af tilbud. Endeligt er der tredje fase, hvor man installerer, indkører og får produktionen tilbage på 100 procent igen.

- Prisen for en robot udgør normalt vis en mindre andel af den samlede omkostning på et automationsprojekt. Hvis man tager alle tre trin med, vil robotten kun udgøre i omegnen af 25 til 50 procent, siger Jens Fynbo.

Men om robotter er for dyre er selvfølgelig et relativt spørgsmål, påpeger sektionsleder Jens Fynbo fra Teknologisk Institut.

- Om en robotinstallation er for dyr, er mere et spørgsmål, om der er en sund businesscase i at automatisere. Der er typisk flere gevinster end blot sparede lønkroner. Ofte ser vi øget kvalitetsniveau på produkterne, og derved får man måske en anden placering i markedet eller måske et mersalg, fordi man blot kan levere et bedre produkt til samme pris, forklarer han.

Tid er penge
Selvom mange måske har fanget, at robotter er blevet billigere, kan integrationstiden stadig være en afskrækkende barriere.

Tid er som bekendt penge, og mange af landets ingeniører understreger i en undersøgelse fra 2014 foretaget af IDA, at netop manglende tid er den største barriere. Produktionsvirksomhederne mangler simpelthen tid til at gennemføre investeringen i robotter og implementere ændringerne i produktionsprocesserne.

Men der er faktisk mange penge at hente, hvis man som virksomhed er villig til at afsætte tid til at "skifte de firkantede hjul ud med nogle runde".

IDA-undersøgelsen peger på, at virksomhederne kan øge produktiviteten med 18 procent, hvis de gennemfører alle de automatiseringer af produktionen, der er økonomisk rentable med en tilbagebetalingstid på under to år. Hvis kravet om tilbagebetalingstid hæves til fem år vil man kunne øge produktiviteten til hele 24 procent.

Omsat til kroner og øre giver det et automatiseringspotentiale på mellem 31 og 42 milliarder kroner, anslår IDA-undersøgelsen.