Ny national måling: Velfærdsteknologien har vokseværk
Det går fremad med udbredelsen af velfærdsteknologi i de danske kommuner. Det kan man læse i KL's seneste statusmåling, hvor det også fremgår, at kommunerne på fire indsatsområder (forflytningsteknologi - fra 2 til 1, vasketoiletter, spiserobotter og bedre brug af hjælpemidler) samlet set har dokumenteret effektiviseringsgevinster for 434 millioner kroner.
- Formålet med det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi er, at borgerne i højere grad kan klare sig selv og tage ansvar for egne forløb. Det er jo dem der i sidste ende skal nyttiggøre den teknologiske udvikling til alles fordel, skriver KL i statusrapporten.
I rapporten skriver KL også, at de deltagende kommuner i stort omfang har understreget, at der foruden de økonomiske gevinster også er kvalitative gevinster, som en effekt af arbejdet med de fire indsatsområder. Det kommer til udtryk i øget selvhjulpenhed, tryghed og værdighed for borgerne samt en aflastning af borgerens ægtefælle eller pårørende. For medarbejderne handler det hovedsageligt om muligheden for bedre arbejdsstillinger og en større fleksibilitet i opgaveløsningen.
I udviklingen fra 2015-2016 tegner der sig et billede af en fortsat stigning i kommunernes implementering af velfærdsteknologier inden for de fire nævnte indsatsområder.
Velfærdsteknologi som et kulturprojekt
Selvom statusrapporten fra KL lover gode takter, er der stadig et stort potentiale for fortsat udbredelse af - og især succesfuld implementering af - velfærdsteknologier, lyder det fra Teknologisk Institut.
- KL’s statusmåling dokumenterer, at der er et endog meget stort potentiale i velfærdsteknologi, både kvalitativt og i kroner og ører, når kommunerne arbejder målrettet og fokuseret med implementering af specifikke teknologier. Det er selvfølgelig på alle måder positivt. Og vi har langt fra realiseret det fulde potentiale i velfærdsteknologi, så der ligger endnu flere gevinster og venter forude. At realisere dem kræver fortsat fokus på kompetenceudvikling, dokumentation og innovation af nye teknologier. Derudover er det vigtigt, at man ikke alene fokuserer på velfærdsteknologi som et 'teknologiprojekt', men i lige så høj grad som et 'kulturprojekt', siger konstitueret centerchef Jørgen Løkkegaard.
Ifølge Teknologisk Institut fylder teknologien billedlig talt kun 20 procent, mens de resterende 80 procent handler om organisationens kultur, paradigmer, strategi, holdninger, værdier og parathed, motivation, arbejdsgange og arbejdsmiljø, etik osv.
- En kulturændring skal skabes blandt andet via markant opbakning fra en dedikeret ledelse. Ledelsen skal samtidigt være bevidste om medarbejdernes kompetenceudvikling og behov for at kunne styre og navigere i de velfærdsteknologiske forandringsprocesser, påpeger Jørgen Løkkegaard.