Nyt emballagedirektiv og mandat til den europæiske standardisering

Søren Rahbek Østergaard

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 31 80.

Nyt emballagedirektiv og mandat til den europæiske standardisering

EU’s Emballage- og Emballageaffaldsdirektiv er blevet revideret med nye krav og målsætninger.

Det forlyder, at EU-Kommissionen i øjeblikket forhandler med CEN om et nyt mandat til at understøtte direktivet. European Committee for Standardization (forkortes CEN fra fransk: Comité Européen de Normalisation) er en europæisk standardiseringsorganisation med deltagelse af 17 lande, herunder Danmark, som er repræsenteret af Dansk Standard. Indholdet af dette mandat er foreløbigt ukendt, så vi kan kun gætte på, hvad der sker.

Det første Emballagedirektiv fra 1996 blev også fulgt op af nogle mandaterede standarder, der først blev forhandlet mellem EU og CEN, hvorefter et større standardiseringsarbejde gik i gang. Her fik alle interessenter, efter lange hårde forhandlinger, skabt standarderne EN13427-13432. Danmark var repræsenteret gennem Dansk Standards komité: Emballage og miljø (S-269), der beskæftiger sig med området emballage og miljø. S269 beskæftiger sig med udarbejdelse af standarder, der omhandler terminologi, dimensioner, kapacitet, mærkning, prøvningsmetoder samt miljømæssige aspekter inden for området emballage.

Mange danske aktører deltog i arbejdet i 90’erne og 00’erne, men efter disse standarder blev godkendt først af EU-Kommissionen og derefter i EU-Parlamentet, blev S269 i stadig større grad et sovende udvalg med meget få deltagere.

Mandaterede standarder

En standard er en teknisk specifikation, der er pålagt og/eller bredt accepteret af de personer, der bruger den i hverdagen eller arbejder med det dagligt, som den gældende måde at udføre en bestemt opgave på. Dette sker i organisationer eller virksomheder, typisk i forbindelse med kvalitetsstyringssystemer for at sikre kommunikation, kompatibilitet eller lignende. Kvalitetsstyring er en forudsætning for at en virksomhed kan blive certificeret til fx produktion af medicoteknisk udstyr. Standarder kan blive vedtaget lokalt eller globalt. Der findes organisationer som ISO og CEN, der udelukkende definerer standarder. I Danmark har vi tilsvarende Dansk Standard, DS som bl.a. varetager det danske medlemskab af ISO og CEN. EU bruger mange kræfter på at standardisere produkter i medlemslandene, da en standardisering kan hjælpe på handlen i det indre marked. Det er frivilligt at følge en standard medmindre der ligger et lovkrav bag.

Er en standard blevet implementeret i CEN, kan et medlemsland implementere standardens krav i egen lovgivning uden, at de andre lande kan påberåbe sig konkurrenceforvridning. Er standarden yderligere blevet en mandateret standard og godkendt i EU’s organer, indgår disse standarder i EU’s og de nationale staters lovgivning. Derfor er det vigtigt at deltage i dette arbejde, hvis der kommer et mandat fra EU.

Hvordan virker de nuværende mandaterede standarder

Den overordnede standard – kaldet paraplystandarden - se figuren - specificerer, at alle der fremstiller, importerer eller sælger et indpakket produkt eller en emballage er ansvarlig for, at alle standarder er opfyldt. EN13429 fastlægger metoderne for, hvordan alle minimerer emballagen og dokumentere denne proces. Der skal minimeres materialer, tungmetaller og naturfarlige stoffer. EN13429 anvendes kun, hvis man skal anvende emballagen til samme formål flere gange. Det er et krav, at alle emballager skal genanvendes på mindst én af følgende metoder: EN13430 Materialegenanvendelse; EN13431 Forbrænding med energiudnyttelse og EN13432 Kompostering eller bionedbrydning.

Efter Europa gjorde dette til et krav, reagerede verden. Først Asien, der indførte egne guidelines og derefter blev disse standarder til ISO-standarder gennem ISO TC122. De europæiske standarder blev i denne proces delvist ændret.

Billedet viser en skitse over hvad paraplystandarden dækker under emballagedirektivet EN 13427

Hvor er de nye udfordringer

Der blev ændret i teksterne fx blev EN13428 minimering til emballageoptimering, men de reelle krav blev videreført.

Mere gennemgribende, så har asiaterne indført muligheden for kemisk genanvendelse af brugte emballager. Det er en mulighed for især plastemballage, hvor man i stor udstrækning anvender laminater af forskellige plasttyper eller emballager af kombinationer af plast, papir/pap og metaller. Disse materialekomponenter kan ikke adskilles og genvinding på normal måde er umulig. Her kunne det være en god idé at kemisk genanvende emballagerne til enten ny plast eller til brændstof. Denne mulighed er implementeret i de asiatiske standarder, men fordi det var i modstrid med de europæiske mandaterede standarder, kunne ISO kun omtale denne teknologi i en teknisk rapport og ikke indføre en standard.

I takt med, at vi også i Europa har vores udfordringer med at få genanvendt de mange laminater, kan man forestille sig, at denne kemiske genanvendelse også bliver accepteret i Europa.

Konsekvenserne

Foreløbig er det ukendt, hvad der står i mandatet. Derfor kan det kun tilrådes at følge med i forhandlingerne. Måske skal man være parat til hurtigt at melde sig ind i S269, hvis man vil have indflydelse på de kommende regler, som alle skal efterleve.

 

Online nyhedsmagasin

Vil du modtage nyheder og artikler om plast og emballage i din indbakke? Tilmeld dig vores online nyhedsmagasin her.