Må vi gemme en cookie?

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores hjemmeside, målrette indhold samt statistik. Læs mere om cookies

Nyt initiativ skal fremme anvendelsesmulighederne af kunstig intelligens i Europa

Rasmus  Hasle

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 18 64.

-

Nyt initiativ skal fremme anvendelsesmulighederne af kunstig intelligens i Europa

Syv europæiske partnere er gået sammen om en samarbejdsaftale, der fokuserer på at fastholde kompetencer og teknologier omkring kunstig intelligens (AI) og dets udbytte i Europa.

Teknologisk Institut er en af kernepartnerne og repræsenterer Danmark i aftalen. De øvrige partnere kommer fra henholdsvis Tyskland, Frankrig, Finland og Norge. Fælles for alle partnere i samarbejdsaftalen er, at de spiller en aktiv, national rolle i at udbrede kendskab til og anvendelse af kunstig intelligens og bakker op om et stærkt europæisk økosystem inden for kunstig intelligens.

Kunstig intelligens bliver til stadighed mere udbredt i vidt forskellige dele af vores samfund, og bruges blandt andet til at identificere sygdomme, optimere virksomheders drift, varsle mulige hackerangreb og lette børns læring. Det er i dag svært at identificere områder, hvor AI ikke forventes at have indflydelse gennem de kommende år.

Formålet med aftalen er at finde et fælles europæisk perspektiv på teknologioverførsel og anvendelse af kunstig intelligens og herudfra skabe en åben platform til data, eksempler på anvendelse, eksperter, talenter, startups og virksomheder.

- Det er et betydningsfuldt skridt mod at forstærke de praktiske anvendelsesmuligheder for kunstig intelligens på tværs af Europa, siger faglig leder Rasmus Hasle fra Teknologisk Institut om aftalen og tilføjer:

- Det er vigtigt, at vi agerer på et europæisk niveau, så Europa har en chance for at forblive relevante, når vi taler om anvendelsen af kunstig intelligens.

Aftalen kommer også til at have en vigtig national betydning, da den giver adgang til et stærkt, internationalt netværk inden for kunstig intelligens-området, som Teknologisk Institut kan videreformidle til danske partnere, fortæller Rasmus Hasle.

- Det betyder, at vi i Danmark kommer til at stå endnu stærkere i forhold til at hjælpe de nationale partnere med kunstig intelligens på tværs af domæner som eksempelvis produktionsteknologi, inspektion og agri-food, tilføjer han.

Udnytte teknologien for Europa i Europa
Ifølge Rasmus Hasle er vi i Europa meget dygtige inden for det brede AI-baserede forskningsfelt, men vi har svært ved at fastholde resultaterne, som teknologierne afføder.

- Som det er lige nu, ser vi en tendens til, at den talentmasse, vi uddanner i Europa bevæger sig videre til USA eller Kina. Det vil sige, at meget af den teknologi, der bliver udviklet i Europa, ender i amerikanske eller kinesiske hænder, og den tilhørende data er dermed ejet af ikke-europæere. Derfor styrer vi i sidste ende ikke selv den teknologi, vi bruger, siger han og konstaterer:

- Med aftalen vil vi være med til at sikre, at vi skal udnytte teknologien for Europa i Europa.

Partnerne i aftalen består af finske VTT, franske FranceAI HUB, AppliedAI Initative og Application Center for AI/Fortiss fra Tyskland, SINTEF og Norwegian Open Ai Lab fra Norge.

Teknologisk Institut er en registreret AI hub. Har du brug for rådgivning eller implementering inden for kunstig intelligens, så tøv ikke med at kontakte os.

I nedenstående video kan du få et lille indblik i, hvordan Teknologisk Instituts robotspecialister arbejder med kunstig intelligens i relation til affaldssortering. Læs mere her.