Plastvirksomheder i den grønne omstilling

Andreas Bjerre Lunkeit

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 15 53.

Mikroplast

Plastvirksomheder i den grønne omstilling

Teknologisk Institut har igangsat en survey-undersøgelse blandt virksomheder, der arbejder med plast. Det kan være i forbindelse med salg af råvarer, fremstilling af materialer og produkter af plast, eller håndtering af plastaffald. Med undersøgelsen vil vi gerne få indsigt i, hvad plastvirksomheder gør for at reducere den miljøbelastning, der knytter sig til plast.

Baggrunden for undersøgelsen er Teknologisk Instituts aktiviteter som Godkendt Teknologisk Serviceinstitut (GTS) på indsatsområdet ”Bæredygtige Materialer”. Her udfører vi forsknings- og udviklingsaktiviteter under en resultatkontrakt indgået med Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Indsatsen skal hjælpe danske virksomheder med grøn omstilling i forhold til udvikling og anvendelse af bæredygtige materialer gennem videnopbygning og fysisk opbygning af en understøttende, avanceret teknologiinfrastruktur. Det primære fokus vil være på områder, hvor der er særligt store potentialer: plastprodukter, emballage, substitutionsteknologier samt nye materialer, der øger bæredygtighed, men opretholder kvalitet og funktion.

Ambitionen med ”Bæredygtige materialer” er at samle virksomheder i koordinerede udviklingsfællesskaber, hvor bæredygtigheden af råvaren, produktsammensætningen og fremstillingsmetoden skal sikre, at produkter designes til genanvendelse. Teknologisk Institut opbygger den nødvendige materialeviden og teknologiske infrastruktur og giver dermed industrien overblik og let adgang til rådgivning, analyser, testbeds og fælles udvikling.

Har du spørgsmål vedrørende survey-undersøgelsen, så kontakt mig pr. mail eller telefon. Skriv også gerne, hvis du er interesseret i at få undersøgelsen at se, når vi er klar med den.