Re-bags innovative tankesæt spiller godt sammen med FN’s Verdensmål

Lars  Germann

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 14 00.

Re-bag

Re-bags innovative tankesæt spiller godt sammen med FN’s Verdensmål

Teknologisk Institut har udarbejdet 4 rapporter om FN's 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling på baggrund af interview med direktører og ledere fra 600 danske virksomheder. Undersøgelsen stiller skarpt på danske virksomheders kendskab til de 17 verdensmål og undersøger, i hvilket omfang og hvordan danske virksomheder arbejder med verdensmålene. Som en del af rapporterne har vi zoomet ind på 11 cases, hvor virksomhederne fortæller om deres arbejde med verdensmålene og bæredygtighed:

I 2019 indledte Re-bag A/S et strategisk, vigtigt samarbejde med Teknologisk Institut om udvikling af træfiberbaseret emballage til fødevarer - et bæredygtigt alternativ til plastemballage.

Re-bag og bæredygtighed er ord, der klinger godt sammen. De har siden stiftelse i 1999 arbejdet med design, udvikling og produktion af bæredygtige emballager. De udvider konstant deres målsætninger for at arbejde bæredygtigt, og de stræber altid efter at gøre virksomheden endnu mere ”grøn”. Det kræver et særligt innovativt tankesæt. I Re-bags innovative arbejde som emballageleverandør er det afgørende, at de har et tæt samarbejde med videninstitutioner, samarbejdspartnere og underleverandører.

Et strategisk vigtigt samarbejde

Re-bag indledte i begyndelsen af 2019 samarbejdet med Teknologisk Institut omkring udvikling af den nye type emballage. Til dette udviklingsprojekt har Re-bag modtaget en bevilling fra Innovationsfonden. Projektet er funderet i både deres og erhvervslivets tiltagende fokus på bæredygtighed.
Sofie Arctander Paustian, direktør i Re-bag, siger:

- Vi arbejder fokuseret med cirkulær økonomi i vores forretning, og her spiller teknologien en meget afgørende rolle for at sikre, at vi bruger de samme ressourcer på nye måder. Teknologi spiller generelt en stor rolle i vores branche. Vi kan ikke udvikle nye produkter alene, men er afhængige af at gøre det i samarbejde med andre. Derfor er vi i øjeblikket i gang med at drive en teknologisk forandring af emballageindustrien sammen med Teknologisk Institut.

Ifølge Re-bag er det altafgørende i deres innovative arbejde med emballageudvikling, at de samarbejder med videninstitutioner som Teknologisk Institut for at kunne inddrage teknologisk ekspertise, som de ikke selv har - ligesom det bidrager til at holde dem ajour på den nyeste lovgivning.

Lars Germann, centerchef i Plast og Emballage på Teknologisk Institut, siger i den forbindelse:

- De danske virksomheder har rigtig stor fokus på bæredygtighed, og det betyder, at de revurderer deres emballageløsninger, som typisk er lavet af plast. Der er tre ting, de gør. Den ene er, at de prøver at bruge mindre plast. Den anden er, at de prøver at designe deres plast, så den er nemmere at genbruge. Og den sidste er, at de prøver at finde en løsning, der slet ikke involverer plast. En af de sidstnævnte løsninger er at lave emballagen i fibermateriale, som dybest set er papir. Det er det Re-bag har bedt os om at hjælpe med. Papir har ikke ret gode emballageegenskaber, men det kan vi hjælpe med ved at give emballagen nogle avancerede former for coating. Det er det, vi arbejder med i projektet med Re-bag.”

I projektet skal Teknologisk Institut producere salatskåle, der skal testes i en række Sticks’n’Sushi-restauranter i løbet af 2020. Re-bag forventer at kunne præsentere deres nye fiberbaserede emballage til takeaway- og convenience food-markedet mod udgangen af 2020.

Fremtiden for træfiberbaserede emballage

Re-bag har større ambitioner med denne teknologi end blot dette udviklingsprojekt. Teknologien kan ifølge Re-bag i fremtiden ændre både materialevalget til fødevareemballage, idet det kan blive en erstatning for anvendelse af plast, og det kan øge mulighederne for genanvendelse af emballagen til nye fiberbaserede produkter. Emballage med træfibre er nemlig velegnet til at blive genanvendt.

Re-bags arbejde med FN’s 17 Verdensmål

I Re-bag har de altid været overbevist om, at de kan sikre en sund og levedygtig forretning for fremtiden ved at producere gennem en bæredygtig praksis. Efter FN lancerede de 17 Verdensmål, har Re-bag ikke ændret deres forretningsmodel, men de har i høj grad taget Verdensmålene til sig, og de bruger dem aktivt i deres samarbejde med leverandører og kunder. Sofie Arctander Paustian udtaler i den forbindelse: - Verdensmålene har altid været i Re-bags DNA og vil fortsat være det.

I Re-bags innovative arbejde med emballageudvikling er Verdensmål 17: Partnerskab for handling særligt relevant. Re-bag har en lang tradition for at danne partnerskaber med uddannelsesinstitutioner, videninstitutioner og private virksomheder, hvor de samarbejder om at skabe innovative og bæredygtige emballageløsninger. Her fremhæver Sofie: - Teknologisk Institut er en meget vigtig stakeholder for Re-bag, både i forhold til udvikling af nye materialer, til sparring og til at finde de produktionstekniske løsninger, der skal til for at skalere.

Det er vigtigt at samarbejde, da konkurrencen er hård på emballagemarkedet. Markedet for bæredygtig emballage er i stor konkurrence på prisen med emballage, som er mindre bæredygtigt. Re-bag har erfaret, at en stor del af deres kunder ikke kender til de 17 Verdensmål, men de fleste udtrykker dog et ønske om at købe bæredygtig emballage, hvis det ikke er dyrere end alternativet. Derfor er det også afgørende, at de formår at udvikle en træfiberbaseret emballage i samarbejde med Teknologisk Institut, som er konkurrencedygtig i forhold til alternativerne på markedet.

Faktaboks: Sofie Arctander Paustians råd til andre Sofie Arctander Paustian giver en række gode råd til andre virksomheder, der også gerne vil arbejde innovativt og bæredygtigt på samme tid. Hun fremhæver, at det vigtigste er, at man har en tro på, at man kan være med til at gøre en forskel. Hun fortæller også, at det kræver en stærk vilje og partnerskaber. Det er afgørende at finde partnere, som har lignende ambitioner, for at skabe en forandring, men som har andre kvalifikationer, der kan supplere ens egne. Ligesom økonomisk støtte har været afgørende for Re-bag i udviklingen af nye bæredygtige emballageprodukter.

Sofie udtaler afslutningsvis:

- Det er vigtigt at turde stille de svære spørgsmål, både til sig selv og til kunderne. Man skal hele tiden i processen lave en risikovurdering ved at finde worst-/best case-scenarier. At være innovativ inden for bæredygtighed kræver mod, overskud og initiativ - samt at man ikke er bange for at bryde vaner. Ligesom tiden er vigtig - man skal huske at skynde sig langsomt i innovative projekter.

Læs også om andre eksempler på virksomheders arbejde med verdensmål