Redegørelse for dopingundersøgelser

Andras  Splidt

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 20 06.

Redegørelse for dopingundersøgelser

Pressemeddelelse udsendt den 14.02.2014.

Der er konstateret fejl i dopinganalyser, foretaget af Teknologisk Institut for Anti Doping Danmark. Fejlene har medført, at Anti Doping Danmark den 12. februar 2014 har opsagt samarbejdet. 

Teknologisk Institut begyndte efter sommerferien 2013 analysearbejdet for Anti Doping Danmark i det såkaldte motionssegment. Det vil sige analyser af urinprøver, som er indsamlet af Anti Doping Danmark blandt medlemmer af motions- og fitnesscentre.

I november 2013 blev Teknologisk Institut af Anti Doping Danmark gjort opmærksom på, at der var risiko for fejl i analyseresultaterne, fordi der var kommet flere klager end normalt på fem A-prøver, som Teknologisk Institut havde konkluderet var positive. Dette medførte, at B-prøverne (prøver gemt til kontrol af resultaterne) af Anti Doping Danmark blev sendt til et andet laboratorium, hvor man ikke fandt det stof, som Teknologisk Institut havde fundet. Derefter blev sanktionerne over for disse medlemmer frafaldet af Anti Doping Danmark.

På denne baggrund undersøgte Teknologisk Institut årsagen til forskellen i resultaterne, og Instituttet konkluderede, at der var risiko for fejl i samtlige de udførte analyser, idet det efterfølgende ikke var muligt at genskabe data og bekræfte rigtigheden af resultaterne. På denne baggrund valgte Anti Doping Danmark at ophæve de sanktioner, der var truffet over for medlemmer af fitnesscentre på baggrund af de rapporterede resultater.

- Vi er utroligt kede af denne sag både i forhold til vores kunde, men ikke mindst i forhold til de personer, som uberettiget er blevet mistænkt. Det har vist sig, at der er begået flere på hinanden følgende fejl, som har givet forkerte analyseresultater, siger sekretariatschef Andras Splidt, Teknologisk Institut.

Instituttets undersøgelse af forløbet har vist, at der er begået personlige fejl af to medarbejdere, som ikke har fulgt det med kunden aftalte testforløb. Derudover har medarbejderne ikke fulgt de gældende kvalitetsprocedurer, og som følge deraf er fejlene ikke fundet i tide.

- Det er en meget beklagelig kombination af fejl. Det må vi som ledelse tage ansvaret for. Vi lever af at sælge troværdighed, og netop derfor er denne sag, ud over ubegrundede mistanker over for medlemmer af fitnesscentre og vores kunde, også et hårdt slag på vores egen selvforståelse, siger Andras Splidt.

Yderligere oplysninger: Sekretariatschef Andras Splidt, Mobil: 7220 2006,
mail:
asp@teknologisk.dk.