ROBOTBRAG 2022: Ingen mangel på aflastende robothænder

Kurt  Nielsen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 22 11.

ROBOTBRAG 2022: Ingen mangel på aflastende robothænder

Robotinnovationshaller og et rødt, firmastet cirkustelt blev endnu en gang fyldt op med mere end 2.700 feststemte og robotinteresserede mennesker, da Teknologisk Institut sammen med Dansk Robot Netværk åbnede ROBOTBRAG 2022.

 


Hver en krog af Teknologisk Instituts tre haller og udendørsarealerne i Forskerparken blev taget i brug under ROBOTBRAG 2022 for at fremvise hovedrolleindehaveren – robotten.

Der var mere end 100 robotteknologier med arme, ben, hjul og vinger, og mens nogle af dem allerede er at finde ude på markedet, så fik de over 2.700 deltagere også et smugkig på, hvordan morgendagens robotteknologi ser ud. Og der var da også rig mulighed for at få en snak med Teknologisk Instituts mange uvildige specialister.

Teknologisk Institut var ikke ene om at byde velkommen den 5. og 6. maj 2022. Hele robotfesten er nemlig arrangeret i samarbejde med Dansk Robot Netværk (DIRA), der havde sine medlemmer til at udstille i et firmastet cirkustelt til DIRA Business. Her kunne de besøgende dykke ned i et hav af automationsløsninger hos de 77 udstillere.

Som noget nyt var robotfesten også rykket udenfor i år, hvor udendørsrobotter og droner frit kunne bevæge sig rundt på græsplænen.

Da ROBOTBRAG 2022 herunder DIRA Business officielt skulle åbne, var det teknologientusiast David Guldager sammen med centerchef ved Teknologisk Institut Kurt Nielsen og bestyrelsesformand i DIRA, Kim Reeslev, der havde fået opgaven.

-

-

Teknologi som en del af løsningen

Som noget nyt i år var der et gennemgående tema til ROBOTBRAG 2022 – manglen på arbejdskraft.  

Det kom både til udtryk rundt omkring i hallerne, hvor Teknologisk Instituts mange uvildige specialister stod klar til at rådgive de mange besøgende med, hvad fremtiden kan byde på og hjælpe med.

Og til de gæster, der var på udkig efter mere dybdegående viden, kørte der over to dage fire forskellige konferencespor, som blandt andet gav indblik i, hvordan man kommer i gang med automationsprojekter, hvilke robottrends man skal holde øje med, og hvordan kunstig intelligens kan skabe værdi for den enkelte virksomhed.  

Her var der også mulighed for at deltage i ROBOTBRAG-tænketanken, der inviterede til en åben snak om, hvordan robotter kan være en mulig løsning på nutidens og fremtidens manglende hænder.

Ud over de mange besøgende, der sad med til snakken, bestod tænketanken af en innovationsdirektør, to af Danmarks førende produktionsvirksomheder, en repræsentant for danske SMV'er og journalist og moderator Nynne Bjerre Christensen.

Det kom der seks anbefalinger ud af. Læs og hør dem her.

-

40, flag og fynsk brunsviger

Med lysende kameraer, pibende robotter, summende droner og en fynsk brunsviger i hånden var der lagt op til et vaskeægte brag af en robotfest.

Men det var ikke kun de mange robotteknologier over alt i telte, haller og på græsplæner, der gjorde dagene til en fest. Dansk Robot Netværk (DIRA) kunne nemlig fejre 40-års jubilæum med flag og lagkage.

Sidst men ikke mindst blev ROBOTBRAG på andendagen indtaget af over 1.000 elever, studerende og undervisere, som var på udkig efter ny viden, inspiration og kommende arbejdsgivere.

ROBOTBRAG-læringsdagen var arrangeret af Teknologisk Institut, DIRA og Videnscenter for Automation og Robotteknologi (Nord & Syd) i samarbejde med Syddansk Universitet, Odense Kommune, Akademikerne, Akademikernes A-kasse og RIMA.

Hvordan kan Teknologisk Institut hjælpe?

Vi er sat i verden for at få den nyeste teknologi i brug til glæde og gavn for danske virksomheder og borgere. Hvis du så noget til ROBOTBRAG, som vakte din interesse, eller du står med en konkret automationsudfordring - så står vi klar til at hjælpe dig videre.

Læs mere om vores ydelser her eller kontakt centerchef Kurt Nielsen på kuni@teknologisk.dk eller 72 20 22 11.

 

-

-

-