Robotbrag: 500 gæster besøgte fremtiden hos Teknologisk Institut

Kurt  Nielsen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 22 11.

Robotbrag: 500 gæster besøgte fremtiden hos Teknologisk Institut


500 gæster, 30 kørende robotter og et brag af et åbent hus. Teknologisk Institut åbnede fredag den 25. november 2016 portene op til sine robot- og velfærdsteknologifaciliteter i Odense, så alle nysgerrige produktionsvirksomheder, kommuner og andre relevante aktører kunne komme ind og få et kig på de teknologier, der står og venter rundt om hjørnet.

Dagens gæster fik lov at se og røre fremtidens industrirobotter, servicerobotter og velfærdsteknologi, og kunne samtidig blive klogere på bl.a. Industri 4.0, automatisering og produktionsoptimering. DIRA Roadshow udstilte i samme forbindelse som kulmination på deres Danmarksturné.

- Vi vil rigtig gerne synliggøre de muligheder, der ligger i de her teknologier og vise, både hvad det er, man kan købe i dag, men også i morgen, fortæller centerchef Kurt Nielsen fra Teknologisk Institut og fortsætter.

- Vi havde over 500 gæster. Det ser vi som et udtryk for en stigende bevågenhed og interesse i robotteknologiens muligheder. Samtidigt er der flere og flere virksomheder, der har set, at det her er en vej, man er nødt til at gå, hvis man vil være og forblive konkurrencedygtig.

Oplev dagens højdepunkter i ovenstående video og hør deltagerne fortælle, hvad de fik ud af et besøg ved Teknologisk Instituts robotbrag.