.jpg)
Robotter til genanvendelse: Gør spild til en grøn forretning
Hvordan kan robotteknologi bruges i den cirkulære tankegang? Det spørgsmål er overskriften, når Teknologisk Institut og Odense Robotics inviterer teknologiudviklere og produktionsvirksomheder til et matchmaking-arrangement den 1. november 2022.
Hvordan kan du og din virksomhed bidrage til den grønne omstilling?
Arrangementet her vil være den første i en af række arrangementer, hvor vi søger at samle robot- og teknologiudviklere samt virksomheder, som ønsker viden og inspiration til at blive grønnere og på forskellig vis støtte den grønne omstilling.
Målet er at inspirere og opfordre til at danne samarbejde og partnerskaber med fokus på cirkulære forretninger og genanvendelse af reststrømme.
Et uudnyttet automatiseringspotentiale
Kan Danmark blive et affaldsfrit samfund? Og hvad handler den cirkulære tankegang om? Er det kun en grønnere eller også en bedre forretning, når man er cirkulær?
Deltag i arrangementet og bliv klogere på, hvad begreberne dækker over, og få indsigt i industriens udfordringer med genanvendelse af reststrømme.
Vi ser et uudnyttet automatiseringspotentiale og et voksende marked for genanvendelsesvirksomheder. Virksomheder kan i langt højere grad end i dag drage nytte af robotteknologi til at håndtere udfordringer inden for genanvendelse.
Kom og lad dig inspirere til at gøre din og andres forretning grønnere og mere cirkulær.
Målgruppe
Arrangementet henvender sig primært til teknologiudviklere og produktionsvirksomheder, men andre interessenter er også velkomne.
Du kommer til at lære om robotteknologiens potentiale inden for…
- Cirkulære forretningsmodeller
- Take-back-systemer og remanufacturing
- Design for disassembly
Program
09:30 | Registering
10:00 | Velkommen og introduktion
Projektleder Julie Clausen fra Teknologisk Institut
10:35 | Hvordan løfter vi affaldet højere op i affaldshierarkiet – fra forbrænding til genanvendelse eller genbrug
Genbrugschef Mette Lilholm Lorenzen fra Odense Renovation
Co-founder og CEO Sina Pour Soltani fra Aris Robotics
11:05 | Kaffe
11:15 | Workshop: Kortlægning af udfordringer inden for genanvendelse af reststrømme
Projektleder Julie Clausen fra Teknologisk Institut
12:00 | Frokost
12:30 | Gør dit spild til en grøn forretning: Konkret indsigt i den cirkulære tankegangs potentiale for din virksomhed
Projektleder Peter Rosborg fra Teknologisk Institut
12:55 | Workshop: Et kig på potentielle løsninger
Projektleder Julie Clausen fra Teknologisk Institut
13:30 | Tak for i dag
Tid og sted
Tirsdag den 1. november 2022 klokken 10:00-13:30
Teknologisk Institut
Forskerparken 10F
5230 Odense M
Foto/video
Der vil blive taget fotos og video på dagen til ekstern kommunikation. Ved deltagelse i arrangementet accepterer du dette.
Odense Robotics er medfinansieret af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen samt Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse