Robotvirksomheder flytter hjemmefra

Troels Oliver Vilms Pedersen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 20 83.

Odense Robotics StartUp Hub fællesbillede i Teknologisk Instituts Robotinnovationshaller

Robotvirksomheder flytter hjemmefra

To af de robotvirksomheder, der blev optaget i Odense Robotics StartUp Hub sidste år, flyver nu fra reden hos Teknologisk Institut.

De to virksomheder - KUBO og Nordbo Systems - har vokset sig til nogle solide virksomheder med egne robotter på markedet, nye ansatte, ordrer i bogen og et stort vækstpotentiale. Tiden i StartUp Hub'en har haft afgørende betydning for virksomhedernes udvikling.

- Jeg vil skyde på, at vi har skåret et år af vores udviklingstid ved at være del af StartUp Hub'en. Det har hjulpet os til at blive skarpe på vores strategi, forretningsmodel og markedet for vores robot, fortæller stifter og CEO Tommy Lund Outzen fra KUBO.

De to virksomheder har været en del af dagligdagen i Teknologisk Instituts robotinnovationshaller og har undervejs fået sparring og rådgivning fra stedets roboteksperter omkring de tekniske udfordringer.

Forretningsudviklere fra Odense Robotics har taget sig af sparringen omkring forretningsplan, strategi, markedsanalyse og kontakt til samarbejdspartnere og underleverandører inden for det store netværk af virksomheder med tilknytning til robotklyngen på Fyn.

Odense-borgmester Peter Rahbæk Juel glæder sig også over, at de unge robotvirksomheder trives og skaber job.

- Her i Odense vil vi være et af verdens førende centre for robotteknologi og teknologisk iværksætteri. Vi ser allerede store erhvervssucceser som Universal Robots og MIR, og vi vil gerne have endnu flere succeshistorier.

- Derfor bakker vi op om de mest talentfulde nye virksomheder, samtidig med at vi gerne vil tiltrække spændende virksomheder og talent fra hele verden. Det kræver et langsigtet engagement, og det glæder mig, at vi allerede nu kan se, at StartUp Hub'en hjælper virksomhederne med at vokse og skabe job.

Plads i reden
To nye, robotteknologiske virksomheder er allerede flyttet ind i Teknologisk Instituts robotmiljø og skal nu bruge det kommende år på at få deres produkter færdigudviklet, testet og klar til salg.

Den ene virksomhed – Tendo - er svensk og udvikler et hjælpemiddel, som gør det muligt for folk med svag muskelstyrke i hænder og fingre at udføre dagligdags aktiviteter og med tiden genvinde muskelstyrken. 

Den anden - Smooth Robotics - er udsprunget af SDU's robotforskning og udvikler en ny type sensorbaseret svejseværktøj til robotter, som uden programmering kan omstilles til nye opgaver.

I Hubben forbliver RobotAtWork, CP Robotics og Robotic Sport Solutions. Tilsammen ser de fem startups lyst på fremtiden; frem mod 2018 forventer de en tredobling af medarbejderstaben.

Læs mere her

StartUp Hub hos Teknologisk Institut præsenterer to nye virksomheder og to nye skal ud og stå på egne benStartUp Hub præsenterer to nye virksomheder og to flytter udStartUp Hub præsenterer to nye virksomheder og to flytter ud-