Samarbejde om forskning i reaktor til brintfremstilling
Virksomheden B. Rustfrit Stål Horsens A/S er gået sammen med Teknologisk Institut om at udvikle en kompakt reaktor, der med et meget lille energitab kan producere brint ud fra ammoniak. Brinten skal benyttes som brændstof i brændselsceller.
I samarbejdet kombineres B. Rustfrit Stål Horsens A/S’ knowhow om avanceret produktionsteknologi med Teknologisk Instituts ekspertise i brintteknologi og katalyse.
Ammoniakken købes i dag i flydende form. Men i fremtiden kan den også fås i fast form, idet den højteknologiske virksomhed Amminex A/S har dette produkt under udvikling. Ammoniak i fast form er så sikkert et brændstof, at det allerede er godkendt til flytransport.