Sidste chance for at vinde 450.000 kroner til sikre robotter: COVR åbner for tredje ansøgningsrunde

Aske Bach Lassen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 35 79.

-

Sidste chance for at vinde 450.000 kroner til sikre robotter: COVR åbner for tredje ansøgningsrunde

Arbejder din virksomhed med sikkerhed for cobots eller ønsker I at indføre de kollaborative robotter i et nyt domæne? Så kan I måske få støtte til arbejdet gennem en COVR Award.

Finansiering på op til knap 450.000 kroner, rådgivning, brug af testfaciliteter i laboratorier samt løbende vurderinger gennem sikkerheds- og valideringsprocesser. Det er bare nogle af de ting, du kan få ud at vinde en COVR Award.

Det eneste krav er, at din virksomhed beskæftiger sig med en eller flere sikkerhedsløsninger inden for kollaborativ robotteknologi, hvad enten det drejer sig om mobile robotter, exoskeletter, sundhedsrobotter eller helt klassiske kollaborative robotarme.

- Målet med disse COVR Awards er, at virksomhederne kan løse deres konkrete udfordringer omkring sikkerhed. Derefter er det op til os at drage nogle generaliserbare erfaringer ud af arbejdet og gøre dem tilgængelige for det europæiske robotmiljø, fortæller Aske Bach Lassen, projektleder ved Teknologisk Institut.

- På den måde kan robotvirksomhederne drage nytte af hinandens erfaringer og hæve det overordnede sikkerhedsniveau for kollaborative robotter, tilføjer han.
 


Hvem kan ansøge om en COVR Award og hvad kan man søge støtte til?
Enhver virksomhed – offentlig såvel som privat – kan tages i betragtning til prisen, hvad enten den har rødder i bygge-, landbrugs- eller serviceindustrien – eller noget helt fjerde. Derfor opfordres alle virksomheder, som beskæftiger sig med sikkerhed for robotter, der arbejder tæt sammen med mennesker, til at søge – uanset branche.

Støtteberettiget arbejde inkluderer mindst én af de følgende aktiviteter:

  • Sikkerhedsvalideringer af cobot-installationer/produkter
  • Udvikling af et nyt cobot-produkt med fokus på arbejdet med sikkerhed
  • Implementering af cobots i nye applikationsområder
  • Definere og afprøve nye testmetoder og testprotokoller for cobots
  • Udvikling og benchmarking af nye værktøjer og test til cobot-sikkerhed
  • Indsamling af empiri for at besvare åbne spørgsmål inden for standardisering

Ansøgningsfristen er den 15. juli 2020. Du kan ansøge om en COVR Award i dag eller læse mere om projektet her.
 

Om COVR
COVR er et europæisk samarbejde med Teknologisk Institut i spidsen. Samarbejdet har særligt fokus på validering af robotsikkerhed – hvordan man tester/måler/dokumenterer, at ens robotløsning lever op til eksisterende krav.

Målet er at danne et overblik over problemstillingerne ude i industrien: Hvilke udfordringer, der bliver arbejdet med, og hvor der er huller i lovgivningen ud fra de deltagende virksomheders erfaringer.

Det skal alt sammen bidrage til at udarbejde enklere og fælles godkendelsesmetoder, så virksomheder på tværs af Europa hurtigere kan udvikle, producere og installere sikre robotløsninger, og ikke mindst leve op til de samme sikkerhedsmæssige retningslinjer.

COVR-konsortiet ledes af Teknologisk Institut og består yderligere af italienske National Research Council, tyske Fraunhofer IFF, franske Alternative Energies and Atomic Energy Commission og hollandske Roessingh Research and Development. Projektet er finansieret af EU.