Simpel brandsikkerhed kan redde menneskeliv

Anders Lyck Fogh-Schultz

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 31 87.

tændstikker i askebæger

Simpel brandsikkerhed kan redde menneskeliv

Røgalarmer redder menneskeliv, når uheldet er ude og branden spreder sig hastigt. Over 67 procent af omkomne ved brand i perioden 2000-2007 havde ikke røgalarmer installeret, så noget tyder på, at røgalarmer har en effekt.

På plejehjem, bosteder og institutioner er der ofte samlet mange forskellige borgere med forskellige udfordringer og behov. Her er røgalarmer allerede fast inventar, men hvad kan og skal man gøre for at forhindre en potentiel dødsbrand med fatale følger?

- Antallet af omkomne i dødsbrande ligger på mellem 60 og 80 personer om året, og risikoen for at omkomme ved brandulykker stiger med alderen, og der er derfor belæg for at se på, hvordan man kan bruge teknologier for bedre brandsikkerhed, fortæller seniorkonsulent Anders Lyck Fogh-Schultz fra Teknologisk Instituts Center for Velfærds- og Interaktionsteknologi og forsætter.

- Netop fordi vi har mennesker med forskellige udfordringer, samt plejepersonale og medarbejdere, er der en masse behov, der skal tilgodeses. Derfor er man nødt til grundigt at overveje de brandsikkerhedsforanstaltninger, man laver – og her kan et af fokusområderne være at kigge på forskellige typer teknologi.

Teknologien skal matche både borgere og ansatte
Antallet af dødsbrande har ligget på et rimelig stabilt niveau de sidste 20 år, men med implementering af let monterede automatiske brandslukningssystemer er der nu nye og effektive muligheder for at nedbringe dette tal markant.

Teknologi fungerer bedst, når den er usynlig i det daglige og ikke generer hverken borgere eller medarbejdere.

- En af de problemstillinger, vi typisk arbejder med, når vi arbejder med implementering af ny teknologi, er, at det skal matche borgernes behov og samtidig ikke øge arbejdsbyrden hos medarbejderne eller på anden vis genere i det daglige, siger Anders Lyck Fogh-Schultz.

Det er dog ikke helt uden menneskelig indblanding, når der skal arbejdes på at øge brandsikkerheden.

- Teknologi kan sjældent stå helt alene, og det er nødvendigt, at vi deler viden og erfaringer på det her område, så vi sammen kan blive klogere på at øge brandsikkerheden. Derfor stiller vi skarpt på hele brandsikkerhedsområdet med en temadag hos CareNet.

Vil du blive endnu klogere på, hvordan du kan bruge teknologi til at forbedre brandsikkerheden?
Deltag i CareNet-Temadag: Teknologi forbedre brand sikkerhed

Her kan du bl.a. høre oplæg fra overingeniør Peter Hofman-Bang fra SikkerhedsBranchen, chefkonsulent Carsten Andersen fra Silkeborg Kommune, Staben, Handicap- og Psykiatriafdelingen,  forebyggelseschef Marcello Francati fra Hovedstadens Beredskab, forstander Anita Helles Hansen fra Pleje og Sundhed Drift i Gentofte Kommune og seniorprojektleder Lone Gaedt fra Teknologisk Institut