Må vi gemme en cookie?

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores hjemmeside, målrette indhold samt statistik. Læs mere om cookies

Skal vi pakke vores fødevarer ind i bananblade?

Lars  Germann

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 14 00.

billedet viser bananblade brugt som emballage til grøntsager samt en almindelig plastemballage til samme grøntsag

Skal vi pakke vores fødevarer ind i bananblade?

Leder i magasinet Medlemsinformation, august 2019

I forsøg på at skabe mere bæredygtige emballager og finde alternativer til plastemballager, er flere tiltag skudt frem rundt omkring i verden. Senest har vi set flere asiatiske supermarkeder, som bruger bananblade til at emballere frugt og grønt. Tiltaget med bananbladene har fået stor opmærksomhed på sociale medier, hvor forbrugerne spørger hvorfor vi ikke gør noget lignende her i vesten. Med jævne mellemrum argumenteres også for helt at undgå emballage på grupper af fødevarer – fx frugt og grønt.

Bananbladene er robuste, biologisk nedbrydelige og dekorative og virker derfor som et oplagt emballagevalg, da de skaber mindre forurening af miljøet, hvis de havner i naturen. Men emballage til fødevarer har langt flere formål end blot at pakke varerne ind. Den skal blandt andet også sikre længere holdbarhed af fødevaren, så vi undgår madspild.

Hver dag smides en masse mad ud, både i supermarkeder og i husholdninger. Og kigger vi på miljøbelastning i forhold til produktion af fødevarer kommer ca. 80% fra fremstillingen af fødevaren, ca. 15% fra transport og distribution, mens kun ca. 5% kommer direkte fra emballagen. Madspild er således en langt større klimasynder end emballagen og det giver derfor mening at bruge den rette emballage, der sikrer længst holdbarhed. Det betyder ikke, at vi opfordrer til overemballagering, men blot til at finde den rette balance mellem lang holdbarhed og minimalt forbrug af plastemballage.

Læs mere: Nu kommer fremtidens regler for plast

Mange forbrugere tror fejlagtigt, at det er mest miljøvenligt at vælge produkter med så lidt emballage som muligt. Samtidig har plast fået et dårligt ry som en af de helt store klimasyndere. Når emballage er særligt synligt for forbrugerne, er det, fordi emballagen, målt i volumen, udgør størstedelen af affaldet fra husholdninger og derfor er dette ”synsbedrag” en forståelig katalysator for helt at undgå emballering. Det bliver det bare ikke korrekt af.

Ved at pakke frugt og grønt ind i en passende plastemballage forlænges holdbarheden markant, sammenlignet med, hvis det ligger frit i grøntafdelingen, eller er samlet i bundter med bananblade rundt omkring. Emballage er nemlig nødvendig for mange produkter for at undgå udtørring og optimere gassammensætningen inde i pakken. Høstet frugt og grønt modnes og ældes hurtigt i atmosfærisk luft og med en anden sammensætning af de naturlige gasser kan modnings- og ældningsprocessen reduceres betragteligt.

Kig andre steder end fødevareemballagen

Med det stigende fokus på miljø og især på plast, udvikles der i disse år en masse sympatiske tiltag, der skal skabe alternativer til plastemballage. Og da fødevareemballage i plast fylder meget i vores skraldespande og i vores samlede affaldsproduktion, virker det oplagt at starte her. Men eftersom fødevarer har så stor gavn af plasten, i forhold til at sikre holdbarhed og højne fødevaresikkerheden, kunne vi måske med fordel i stedet tage fat på non-foodemballager og finde erstatninger for plastemballager her.

Udover at sikre holdbarhed og beskytte varen, har emballage også til formål at levere information om varen og at sælge den til forbrugeren. Og da plast er et gennemsigtigt materiale er det velegnet at benytte til emballager, hvor man gerne vil vise fortsat fra forsiden varen frem, for at sælge den. Men der er masser af steder i detailhandlen, hvor plast ikke har en funktionel værdi som emballage, og hvor det ville give mening at starte først – og så lade fødevareemballagen i plast bestå, på grund af dens mange reelle fordele.

Det som gør plast så god til fødevareemballering er, at plast kan udvælges, så forskellige gasarter bevæger sig ind og ud af emballagen i optimerede hastigheder. Vi arbejder faktisk, med held, på at udvikle fiberemballager med samme positive egenskaber, som teknisk set kan beskytte fødevarerne mindst lige så godt. Men disse fiberemballager bliver ikke transparente, så denne strategi er kun anvendelig, hvis forbrugerne kan acceptere ikke at kunne se fødevaren inde i emballagen. Forbrugernes klare præference om at kunne se produktet allerede i butikken får således også en betydning for emballagevalget – og dermed for miljøet.

Online nyhedsmagasin

Vil du modtage nyheder og artikler om plast og emballage i din indbakke? Tilmeld dig vores online nyhedsmagasin her