Succesfuld produktudvikling af velfærdsteknologi gennem fokus på front-end innovation

Produktudvikling af løsninger, som får kommerciel succes i markedet, er en nødvendig forudsætning for danske virksomheders vækst inden for velfærdsteknologiområdet. Grundlaget for velfærdsteknologi er løsninger, som understøtter en fortsat høj kvalitet i den offentlige opgaveløsning inden for pleje og sundhed.

God innovation handler således både om at udvikle nye løsninger, og at de rent faktisk tages i brug og vinder udbredelse.

Men mange produktidéer, som produktudvikles, finder ikke fodfæste i markedet trods god produktudvikling. I nogle tilfælde skyldes det, at selv den bedste idé på papiret også skal være levedygtig i mødet med bruger og virkelighed.

Ved at afprøve ens idéer tidligt og på den måde kvalificere dem, er det muligt at afslutte urentable udviklingsforløb og dermed frigive ressourcer til at afprøve og udvikle andre produktidéer. Fokus på en tidlig afprøvning giver mulighed for at øge antallet af udviklingsforløb for i sidste ende at få flere succesfulde produkter på markedet.

Det er derfor Teknologisk Instituts vurdering, at der er stor værdi i at skærpe fokus på den første del af designprocessen – front-end innovation – hvor man arbejder med at belyse det problem, der ønskes løst, skabe de mange gode løsningsidéer, samle det helt rigtige koncept og selvfølgelig afprøve det.

Front-end innovation og værdiskabelse for bruger er derfor fokus i Teknologisk Instituts VelfærdsInnovationsModel (VIM). Den præsenterer dig for, hvorfor og hvordan udviklingsprojekter opstartes hensigtsmæssigt. Nedenfor får du med udgangspunkt i VIM-modellen en kort introduktion til, hvordan du kan arbejde med innovation i din udviklingsproces og skabe et kvalificeret afsæt for produktudvikling.



Fase 0: Problemafklaringsfasen
I problemafklaringsfasen er der fokus på at skabe en eller flere problemformuleringer, som indfanger relevant fokus og perspektiv til det videre afsæt for ens produktudvikling.

Målet er at få udvidet antallet af udviklingsmuligheder for projektet inden for den case, der arbejdes med, samt at få analyseret og sammensat de forskellige faktorer til den bedst mulige samlede ramme. I fase 0 arbejder man derfor med at opdage og afdække de samlede faktorer for udviklingsprojektet, som skal tages i betragtning -  fra brugen af ens løsning til eksterne og interne strategiske faktorer mv.

Der findes flere metoder og aktiviteter, man kan anvende i problemafklaringsfasen som f.eks. CareTech Future, antropologiske metoder og arbejdsgangsanalyse.

Fase 1: Idé- og kontekstfasen 
I idé- og konceptfasen arbejdes der med at finde frem til det bedst mulige løsningskoncept, som også valideres tættest muligt på den tiltænkte kontekst og fremtidig arbejdsgang. Ud fra et stærkt, kontekstforankret fokus skaber man en række idéer ud fra forskellige perspektiver, hvor brugeren er en central aktør. De to overordnede processer i fasen er:

1) Idéudvikling: Idéudvikle mulige værditilbud i forhold til den satte ramme og vision.

2) Konceptudvikling (løsningsudvikling): Analyse og udvælgelse af idéer i forhold til opstillede krav, og samle et værdiskabende løsningskoncept, som valideres.

I begge faser er det centralt, at man undervejs gennemfører en bred afsøgning, som indfanger den samlede relevante kontekst for ens løsning. Det giver mulighed for at afstemme ens løsning til den virkelighed, som løsningen skal begå sig i. Det giver også flere og nye udviklingsmuligheder og dermed de bedste forudsætninger for at træffe de rigtige valg undervejs i sin produktudvikling. Man kan anvende metoder som f.eks. idégenerering, pretotyping, simulation & co-creation og Velfærds Teknologi Vurdering (VTV).

Hvis du gerne vil have uddybet modellen og de tilhørende metoder og aktiviteter, kan du herunder downloade og læse om Teknologisk Instituts VelfærdsInnovationsModel, der kan inspirere dig til innovationsskabelse inden for sundheds- og velfærdsteknologi.