Må vi gemme en cookie?

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores hjemmeside, målrette indhold samt statistik. Læs mere om cookies

Du får via Tech-mining viden om nye teknologier, der styrker dine prioriteringer

Stig Yding Sørensen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 27 04.

Billedet viser en sammenhæng mellem punkter, der er forbundet i familier eller grupper. Dette er visualiseret ved seks punkter, der leder ind til en sekskant. Dette mønster er gentaget et utal af gange.

Du får via Tech-mining viden om nye teknologier, der styrker dine prioriteringer

Viden om nye teknologier kan styrke virksomheders eller staters strategiske prioritering af teknologisk forskning, udvikling, innovation og konkurrentovervågning. Vi trawler flere tusinde patenter igennem i søgningen på mønstre i data – også kaldet tech-mining. Tech-mining er en strategisk eller analytisk tilgang til big data, som giver indsigt og udsyn, der tidligere ikke har været mulig, og som du ikke kan få på anden vis.

Du kan tage pulsen på den teknologiske udvikling verden over og få en indikation på, hvor udviklingen er på vej hen for en eller flere teknologier og bruge den viden aktivt i kommende, strategiske beslutninger.

Patenter giver dig adgang til teknologi-tendenser

Via globale patentdata er det nu muligt at dykke ned i patenter, der kan afsløre, hvor i verden virksomheder udtager flest patenter. Teknologisk Institut har udviklet metoder til et ”deep-dive” i de nye teknologier. Metoderne er udviklet i samarbejde med Georgia Tech, som er verdens førende universitet inden for tech-mining.

Vores analytiske værktøjer er nu så stærke, at vi på kort tid kan trække en række informationer ud af patenterne, som kan afsløre interessante tendenser og svare på spørgsmål som:

  • Hvem bliver fremtidens konkurrenter?
  • Hvad er de nyeste teknologier?
  • Hvem er virksomhederne eller universiteterne?
  • Hvem samarbejder med hvem?
  • Hvad er hot og på vej?
  • Hvad lægger vi bag os?

Vi omsætter de enorme datamængder til teknologisk og strategisk markedsoverblik. Det er ikke usædvanligt, at en analyse bygger på 10.000 eller måske 100.000 patenter.

Her finder du et eksempel på tech-mining-analyse, vi har gennemført:

Analyser af avancerede teknologier for Innovationsfonden.

Vi kombinerer analyser med teknologiske viden

Patentdata fortæller det store billede, men aldrig hele sandheden. Ikke alle virksomheder udtager patenter. Måske fordi det er for dyrt, måske for at holde på hemmeligheder, eller måske fordi udviklingen går så stærkt, at patentbeskyttelsen er irrelevant. Desuden er der forskellige tilgange til at udtage patenter alt afhængigt af branche, geografi, kultur osv.

Teknologisk Institut huser førende teknologieksperter inden for de nyeste teknologier. Vores kombination af rå analysekraft og teknologisk ekspertviden giver dig mulighed for at afdække globale og strategiske udfordringer og teknologiske innovationspotentialer.

Hvorfor skal du bruge en tech-mining?
Som det fremgår af ovenstående, kan tech-mining bruges til forskellige formål. Det præcise formål hjælper vi dig med at blive så skarp på så muligt, hvad enten der er tale om konkurrentovervågning, et prioriteringsværktøj eller andet. Vi afdækker sammen, hvor omfattende tech-miningen skal være, og hvordan du ønsker resultaterne overleveret. Det kan være som præsentationer, datasæt, dash-boards (BI-system), rapporter eller andet. Nogle analyser kan gennemføres på ganske få timer, andre kræver dage og uger.

Vil du gerne have en markedsundersøgelse eller kortlægning af en ukendt branche, så kontakt senior specialist Stig Yding Sørensen for et uforpligtende tilbud.