Test af stofmundbind

Stig  Koust

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 11 51.

Test af stofmundbind

Test af stofmundbind

Kan du dokumentere, hvor effektivt dit mundbind er overfor partikler og vira i luften?

Stor variation i effektivitet

Der kommer stadig større fokus på brug af mundbind i samfundet, herunder stofmundbind, hvor der er stor forskel på effektiviteten. På Teknologisk Institut hjælper vi virksomheder med at teste medicinske mundbind og stofmundbind – og vi dokumenterer effekten ved at kombinere ekspertviden på området med moderne testfaciliteter.

Hvor godt virker stofmundbind?

I modsætning til medicinske mundbind og ansigtsmasker findes der ingen særskilt mærkningsordning for stofmundbind (også kaldet community masks). Stofmundbind sælges i et utal af varianter, stoftyper og designs. Men hvor godt et stofmundbind filtrerer partikler og vira i luften, har man som forbruger ikke mulighed for at vurdere. Undersøgelser udført af bl.a. Teknologisk Institut har vist, at der er stor forskel på effektiviteten af stofmundbind – se fx Politikens test.

Ny europæisk test-vejledning

Den europæiske standardiseringsorganisation CENELEC har defineret en frivillig standard for test af stofmundbind. På Teknologisk Institut kan vi hjælpe producenter og importører af stofmundbind med at give deres kunder en højere grad af vished for, at stofmundbind lever op til minimumskravene for filtreringsevne og åndbarhed ved at teste stofmundbind efter den nye europæiske vejledning CWA17553:2020.

Kontakt os meget gerne for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed med at dokumentere effekten af både medicinske mundbind og stofmundbind.