Må vi gemme en cookie?

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores hjemmeside, målrette indhold samt statistik. Læs mere om cookies

Test af varmepumper

Lasse  Søe

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 12 69.

Varmepumpe 8 - til underside.jpg

Test af varmepumper

For at varmepumper kan leve op til lovkravene og det ønskede energiforbrug er det vigtigt, at de bliver testet for deres kvalitet. Det gøres i et akkrediteret laboratorium, som for eksempel findes i Energi og Klima-divisionen på Teknologisk Institut. Hvis du er boligejer og overvejer at investere i en varmepumpe, så læs denne artikel om Varmepumpelisten.

Det får du ud af at teste din varmepumpe

Ønsker du en sikkerhed for, at din varmepumpe holder, hvad den lover, så få den testet af et akkrediteret laboratorium. På den måde får du som producent af varmepumper en uvildig måling af varmepumpen af et tredjeparts og uafhængigt laboratorium, som udelukkende tester for varmepumpens energieffektivitet og elforbrug. Det foregår i avancerede testfaciliterer, der er udstyret til at teste både luft/luft- væske/vand- og luft/vand varmepumper samt brugsvandsvarmepumper.

Den akkrediterede test medfører desuden, at du har mulighed for at ansøge om at komme på Varmepumpelisten, som kræver en test fra en uafhængig tredjepart. Varmepumpelisten gør, at boligejerne har mulighed for at finde ud af, hvilken varmepumpe der er bedst i test.

Med en akkrediteret test af en varmepumpe følger en testrapport, som kan bruges som reference. Du kan også få målt det korrekte resultat af dit produkts energimærke, som angiver, hvilken kategori af energieffektivitet, som dit produkt ligger i. Energimærkningen er obligatorisk for alle apparater, der sælges i EU, og det giver forbrugerne mulighed for at vælge produkter, der bruger mindre energi, og dermed spare penge.

På Teknologisk Institut kan du få foretaget test af varmepumper efter EUs nyeste standarder, og laboratoriet er akkrediteret af DANAK, som er det nationale akkrediteringsorgan i Danmark. Ved at vælge instituttets som testudøver har du mulighed for at få testet din varmepumper på flere ordninger på samme tid, såsom EHPA, KIWA, NFPAC, MSC m.fl., hvor andre testudøvere kun har mulighed for at teste én af ordningerne ad gangen.

Hvorfor er en akkrediteret test så dyr?

Selvom der er mange fordele ved at få testet din varmepumpe, så er det en dyr affære. Det skyldes, at testen tager lang tid, da den ofte forløber sig over flere uger. Desuden er der meget planlægning og mange aspekter, der spiller ind i et testforløb, såsom at testfaciliteterne er dyre i brug, som er med til at holde prisen oppe. Ulempen ved prisen på laboratorietesten er, at der kan være en række varmepumper på det danske marked, der ikke er med på Varmepumpelisten, fordi de ikke er blevet testede. Disse varmepumpers specfikationer kan dog godt være lige så korrekte, som dem, der er blevet testet, men Varmepumpelisten er en garanti for, at varmepumpen yder det, den skal i forhold til de specifikationer, som der står på energimærket.

Testprocessen - sådan får du testet din varmepumpe 

Testprocessen er ikke en lineær proces, men derimod en dynamisk proces og et samarbejde mellem producenten og Teknologisk Institut. Er du nysgerrig på, hvordan testen forløber sig fra indledende kontakt til den færdige slutrapport? Så læs med her:

  • Forløbet starter den dag, hvor en producent eller importør tager kontakt til Teknologisk Institut om et muligt samarbejde.
  • Herefter sender TI et tilbud, som bekræftes af producenten.
  • Producentens apparat og dokumentation sendes til og modtages af Teknologisk Institut.
  • Apparatet måles og testes i klimakamrene for kapacitet, energieffektivitet, COP (effektfaktor; enkelte målinger i forskellige temperaturer) og SCOP (gennemsnit af året). Apparatet bliver målt i det, der hedder en average klimazone. Der kan også foretages støjmålinger under testen.
  • Det er muligt for producenten at deltage undervejs i testen enten online eller fysisk.
  • Foreløbige resultater sendes til producenten, og producenten godkender dem.
  • Teknologisk Institut udarbejder slutrapport, cerifikater, dokumentation, som sendes til producenten, der også får den testede varmepumpe igen.
  • Den akkrediterede test medfører, at producenten har mulighed for at ansøge om at komme på Varmepumpelisten, og det fungerer som et kvalitetsstempel for forbrugerne.

Producenten kan forvente en gennemarbejdet og akkrediteret test af varmepumpen, hvor Teknologisk Institut forventer, at producenten byder ind med dokumentation og andre vigtige oplysninger.

Testfaciliteter til rådighed

Hvis du overvejer at teste, optimere eller udvikle egne varmepumper, kan vi også stille vores faciliteter til rådighed. Kontakt os gerne via kontakformularen i højre side.

_____________________________

Tilmeld dig Køle- og Varmepumpetekniks nyhedsbrev - så er du sikker på, at du ikke går glip af den nyeste viden og seneste udvikling inden for energi og klima.