Tilbageblik og fremsyn: Velfærdsteknologi anno 2017

Peter  Vest

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 17 29.

Tilbageblik og fremsyn: Velfærdsteknologi anno 2017

Robotstøvsugeren har nu efterhånden trillet rundt i 10 år - og sammen med dens velfærdsteknologifæller blev den runde fødselsdag fejret med konferencen "Velfærdsteknologi anno 2017" den 14. september 2017.

Konferencen - som blev arrangeret af Teknologisk Institut og CareNet - blev besøgt af 250 velfærdsteknologiinteresserede gæster i Odense Congress Center.

- Det er 10 år siden, man begyndte at tale om velfærdsteknologi og begyndte at bruge teknologier som et redskab til at imødekomme udfordringer i den offentlige sektor. Vi synes, at 10-året er en god anledning til at kigge på de resultater, vi har nået, men også kigge fremad og prøve at ligge nogle spor for, hvordan vi i endnu større grad kan realisere det potentiale, vi alle sammen ønsker og forventer at opnå med velfærdsteknologi, fortæller centerchef Jørgen Løkkegaard fra Teknologisk Instituts Center for Velfærds- og Interaktionsteknologi.

Konferencen bød på et væld af relevante oplæg fra kommunale aktører, teknologivirksomheder, eksperter på velfærdsområdet m.fl. Samtidig kunne man opleve velfærdsteknologier på egen krop i et udstillerområde, hvor virksomheder fremviste deres velfærdsteknologiske løsninger.

- Man har haft mulighed for at netværke med andre kommuner, møde leverandører, man samarbejder med i hverdagen, og samtidig se hvilke nye løsninger, der findes. Det er fremtiden - dét at vi bruger teknologien, fortæller projektleder Charlotte Sørensen fra Sorø Kommune.

Med plads til fordybelse og tilbageblik, blev der på konferencen samtidig gjort nye tanker om, hvor velfærdsteknologien skal hen i fremtiden.

- Vi er kommet rigtig langt, og det glemmer vi måske lidt i hverdagen, fordi det går så hurtigt og ikke har tid til at se på de landvindinger, vi har gjort. Det her tilbageblik giver motivation til at komme videre og fremad, fortæller projektleder Hanne Engholm fra Frederikshavn Kommune.

På gensyn i 2018
Teknologisk Institut planlægger allerede næste års velfærdsteknologikonference, hvor velfærdsteknologi igen sættes på dagsordenen og der kan blive skabt et rum for dialog, debat, strategi og perspektivering.

Mere info om eller spørgsmål til konferencen ”Velfærdsteknologi anno 2018” kan ske ved henvendelse til seniorspecialist Peter Vest fra Teknologisk Institut.