Tillykke! Velfærdsteknologien fylder 10 år

^{Februar 2017}

Det er nu rundt regnet 10 år siden, at velfærdsteknologi - i hvert fald som begreb - første gang så dagens lys i 2007. I anledning af dette første runde jubilæum vil Teknologisk Institut - som har været med til at definere og forme betegnelsen - i en artikelserie se tilbage på den velfærdsteknologiske udvikling.

Selvom lanceringen af velfærdsteknologi som en særlig kategori af teknologier på mange måder er skelsættende, knytter begrebet sig mindre til teknologien i sig selv og mere til en helt ny måde at anskue brugen af teknologi i den offentlige serviceproduktion på.

- Vi mener at kunne fastslå, at begrebet velfærdsteknologi første gang blev brugt i september 2007. Grunden til at man begynder at tale om velfærdsteknologi på netop det tidspunkt, er den dobbelte demografiske udfordring med store og stigende generationer af ældre med behov for pleje og sygdomsbehandling og små generationer af unge, som man for alvor blev opmærksom på tilbage i 2007, fortæller centerchef Jørgen Løkkegaard fra Teknologisk Instituts Center for Velfærds- og Interaktionsteknologi.

- Derfor skuede man efter nye veje og løsninger, der kunne afbøde konsekvenserne af den demografiske udfordring, og her kom især teknologi til at indtage en særlig rolle, tilføjer han.

Det betyder dog ikke at kommunernes velfærd bar præg af stenalderlignende forhold før 2007. Tværtimod.

- Vi tænkte også i teknologi før 2007. Man kaldte det bare ikke velfærdsteknologi, men talte i stedet blot om hjælpemidler. Den hastigt stigende teknologiske udvikling har selvfølgelig også haft indflydelse på begrebets fremkomst, fordi vi fik øjnene op for, at teknologi kunne bruges til andet end fx automatisering af produktion og landbrug, forklarer Jørgen Løkkegaard.

Velfærdsteknologi er mere og andet end bare robotter
I dag varetages Teknologisk Instituts arbejde med velfærdsteknologi af Center for Velfærds- og Interaktionsteknologi, som udspringer af robotteknologiens fremkomst i især robotklyngen på Fyn.

- Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi blev placeret på Fyn, fordi man hurtigt spottede et særligt miljø med interesse i at udvikle robotteknologi. Her var fra starten også fokus på at anvende robotter som velfærdsteknologi. Men velfærdsteknologi udviklede sig siden så hurtigt, at det blev til noget mere og andet end ”bare” robotter, siger Jørgen Løkkegaard.

Den håndgribelige konsekvens af udviklingen for Teknologisk Institut blev etablering af et selvstændigt Center for Velfærds- og Interaktionsteknologi, som udsprang af Center for Robotteknologi i 2015.

Robotstøvsugeren blev ikke et velfærdsteknologisk mirakel
Der har været en kæmpe udvikling inden for det velfærdsteknologiske område, men ikke alle af de ting, man i starten spåede en stor fremtid, har helt indfriet forventningerne.

- For 10 år siden talte alle om robotstøvsugeren, og om hvordan dette var teknologien, der skulle erstatte hjemmehjælpen og deres huslige pligter hos ældre og borgere med behov for særligt pleje, fortæller Jørgen Løkkegaard og fortsætter.

- Her må vi bare være ærlige og sige, at anvendelsen af robotstøvsugere ikke blev så stort, som vi forventede den gang.

- Én af årsagerne kan være, at robotstøvsugerne er blevet udviklet til forbrugere og derfor ikke er gearet til de særlige behov og hensyn, der kræves på fx et plejecenter.

Udviklingen af det velfærdsteknologiske område har, som eksemplet med robotstøvsugerne viser, ændret sig fra at have størst fokus på teknologi til at have mere fokus på mennesker og deres behov.

- I de første år med velfærdsteknologi, var der mange diskussioner og stor skepsis omkring brugen af velfærdsteknologi. Frygten var, at det var et redskab med det eneste formål at effektivisere og spare medarbejdere. Robotternes ”kolde hænder” ville erstatte plejepersonalets varme hænder og gode omsorg. Her blev robotstøvsugerne eksempler på, at der var for meget fokus på teknologien, frem for beboere, borgere og de ansattes dagligdag og behov. Man skal sikre det rette match mellem menneske og teknologi, understreger centerchef Jørgen Løkkegaard.

Teknologisk Instituts Center for Velfærds- og Interaktionsteknologi har siden begyndelsen haft til formål at ændre synet på og kulturen omkring velfærdsteknologi.

- Vi arbejder efter filosofien, at vellykket velfærdsteknologi består af 20 procent teknologi og de resterende 80 procent af kultur og implementering. Her er det ikke teknologiens udvikling, der har betydning, men i stedet vores måde at tænke på og anvende velfærdsteknologiske løsninger. Det er derfor ikke altid nødvendigt at udvikle nye løsninger, men blive bedre til at bruge de eksisterende, forklarer han.

Mere dansk velfærdsteknologi i fremtiden
Velfærdsteknologi er stadig relevant i 2017 mens den demografiske udfordring, der i sin tid startede det hele, stadig truer.

- Velfærdsteknologi kan give os et bedre arbejdsmiljø, mere livsglæde og en lang række kvalitative fordele, som ikke direkte kan ses på staten og kommunernes bundlinjer. Samtidig er vi ikke alene om de demografiske udfordringer i Danmark, og vi kan derfor se et enormt marked og potentiale for dansk erhverv og danske virksomheder. For 10 år siden så vi ud i verden efter velfærdsteknologi, men vores ambition og fokus er nu på innovation og udvikling af nye danske velfærdsteknologiske løsninger, fortæller centerchef Jørgen Løkkegaard og fortsætter.

- Vi har med vores CareLab fokus på at få udviklet de næste og kommende generationer af dansk velfærdsteknologi med et internationalt sigte. Samtidigt arbejder vi fortsat med at forbedre velfærdsteknologiens vilkår ude i kommuner og udbrede viden og netværk med vores nationale netværk CareNet.

Teknologisk Institut sætter velfærdsteknologi på dagsordenen med konferencen "Velfærdsteknologi anno 2017". Konferencen har til formål at samle op på erfaringerne fra de første 10 år med velfærdsteknologi – succeser og udfordringer og at sætte rammen for de kommende år med velfærdsteknologi.

Denne artikel er den første af i alt tre artikler om 10 års jubilæet for velfærdsteknologi.