Tre tendenser, der former morgendagens velfærdsteknologi

Birgitte Østergård Sørensen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 15 25.

Sensorer på overarm

Tre tendenser, der former morgendagens velfærdsteknologi

Velfærdsteknologien har udviklet sig hastigt siden begrebet for første gang så dagens lys for ca. 10 år siden. Siden da har vi set teknologi smelte sammen med støvsugere, lifte, pilledispensere, toilet og bad, alarmer, medicin samt teknologier, der skaber kommunikation mellem borgere/patienter og plejepersonalet.

Men hvilke af nutidens tendenser kan få afgørende betydning for morgendagens velfærdsteknologi?

1. Virtual reality
Forventningerne til virtual reality (VR) er skyhøje, og mens underholdningsindustrien har været i førertrøjen med at anvende teknologien, er der et stort potentiale i at bruge VR som velfærdsteknologisk redskab.

Udover potentialet i at bruge VR til udvikling af velfærdsteknologi, kan det bruges direkte i fx en genoptræningssituation.

VR-Rehab har testet og udviklet et virtuelt genoptræningsrum, hvor patienter kan bevæge sig ind i en virtuel verden og blive fysisk og kognitivt genoptrænet i at udføre hverdagshandlinger. VR-teknologien gør det muligt at skræddersy en virtuel genoptræningssituation baseret på patientens behov, så man sikre den helt rette udfordring og behandling. 

2. Sensorteknologi
”Wearables” er det overordnede buzzword for sensorteknologier, vi kan tage på, og sensorerne er ved at være så små, at de nemt kan integreres i vores påklædning - ure, sko, strømper og bleer, ja stort set alt det, vi allerede iklæder os.

Teknologien kan måle på mennesker i real-time og indsamle og analysere data, der giver os selv og eventuelt plejepersonalet nye indsigter. Fx kan intelligente bleer give nye indsigter om borgernes behov og gøre fagpersonalet i stand til at træffe faglige beslutninger på et langt bedre grundlag.

Samtidig kan dataindsamling over en periode - og med de rigtige analyseredskaber - være med til fx at opdage sygdomme på et meget tidligere stadie end før.

3. Selvhjælpsteknologi
Robotløsningerne bliver stadig bedre, mere fleksible og mere sikre for mennesker at omgås. Det betyder, at robotter i fremtiden bliver en mere integreret del af vores hjem. Især i hjemme- og plejesektoren får robotterne en aktiv rolle i at gøre borgere med individuelle behov mere selvhjulpne.

Fx kan robotten Melvin hjælpe borgere med funktionsnedsættelser og gøre dem i stand til at klare toiletbesøg på egen hånd. I Innovationsfondsprojektet SMOOTH vil Teknologisk Institut, sammen med Syddansk Universitet, Robotize, Køge Kommune, Dictus ApS, Hamburg Universitet og Fraunhofer IPA, udvikle en avanceret servicerobot til plejehjem, som kan overtage rutineopgaverne. Denne type robotløsninger kan give mennesker selvstændigheden tilbage, aflaste plejepersonale og øge borgernes livskvalitet og selvhjulpenhed.

Se potentialet
Nye teknologier har siden industrialiseringen gjort det muligt at løse opgaver nemmere og billigere, men vi ser også i dag i høj grad at teknologier frigiver tid til kerneopgaver i fx den kommunale drift. Der er en væsentligt potentiale i at udvikle yderligere teknologier der både supplere og gør det muligt for personalet at udfolde deres faglige kompetencer og muliggøre bedre og sikre opgaveløsning.

Teknologisk Institut arbejder målrettet med at indfri teknologiernes potentiale ved at hjælpe virksomheder med innovation og idéudvikling samt uddannelse af medarbejdere, der arbejder med velfærdsteknologi til daglig.