Må vi gemme en cookie?

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores hjemmeside, målrette indhold samt statistik. Læs mere om cookies

Tribologi - FDA godkendelse

Lars Pleth Nielsen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 15 85.

FDA

Tribologi - FDA godkendelse

I samarbejde med det anerkendte amerikanske U.S. Food and Drug Administration (FDA), som er ansvarlig for godkendelse af fødevare- og medicokontaktmaterialer, har Teknologisk Instituts Tribologicenter hen over foråret gennemgået centrets kommercielle kromnitridbelægninger (CrN-familierne) og diamantlignende lavfriktionsbelægninger, de såkaldte DLC’er.

FDA ser ingen problemer i at benytte Tribologicentrets belægninger CrN-SD, CrN-SS, CrN-HP og DLC-TR i relation til gentagen og/eller vedvarende kontakt med fødevarer eller medicinske produkter. Belægningerne kan også anvendes ved fremstilling af emballage eller tilsvarende ved sprøjtestøbning eller andre formgivningsprocesser. Evalueringen er foretaget af divisionen for Food Contact Notification i henhold til section 409 of the Federal Food, Drug and Cosmetic Act.

Blåstemplingen er selvfølgelig ikke overraskende. Vi har altid vidst, at vores DLC- og kromnitridbelægninger med stor succes kan benyttes på udstyr og værktøjer til fremstilling af medicin, medicinsk udstyr og udstyr til forarbejdning af fødevarer, men det er selvfølgelig altid godt at have fået FDA’s officielle godkendelse, siger centerchef, ph.d., HD(O) Lars Pleth Nielsen. Det er et faktum at flere og flere af vores kunder efterspørger FDA-godkendelser for kontaktmaterialer i relation til fødevareproduktion og medikoapplikationer - og nu har vi så officielt FDA’s accept i relation til industriel anvendelse hertil.

Hvis du har spørgsmål eller behov for yderligere uddybning af detaljerne om brugen af vores belægninger i fødevare- og/eller medikosektoren, står vi selvfølgelig altid til rådighed.