Udtjente asfaltveje får nyt liv i stort genbrugsprojekt

Ole Grann Andersson

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 32 09.

asfaltveje gennem dansk landskab

Udtjente asfaltveje får nyt liv i stort genbrugsprojekt

”Cirkulær Asfaltproduktion i Danmark” er et flerårigt forsknings- og udviklingsprojekt, som gennemføres i regi af Miljøstyrelsens Miljøteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Projektdeltagerne er Lemminkainen, Asfaltindustrien, Vejdirektoratet, KL og Teknologisk Institut. Teknologisk Institut er projektleder.

Projektet har til formål at frembringe størst mulig ressourcebesparelse i forbindelse med produktion og udlægning af varmblandet asfalt ved optimeret udnyttelse af genbrugsasfalt.

Asfalt, der er fremstillet af naturens egne ressourcer, er 100% genanvendelig – og kan derfor indgå i et cirkulært produktionsforløb. Alligevel er det langt fra al affræset eller ophugget gammel asfalt, som reelt bliver genbrugt i fremstillingen af ny varmblandet asfalt. En væsentlig andel anvendes fortsat kun som erstatning for stabiltgrus, hvor det værdifulde bindemiddels egenskaber ikke udnyttes. Ved hjælp af et nyt teknologikoncept øges genbrugsandelen, så der opnås mere cirkulær asfaltproduktion. Herved sikres en mere grøn produktion med bedre klima- og samfundsøkonomisk balance fra det reducerede behov for import af ny bitumen og knuste klippeskærver.

De miljø- og samfundsmæssige gevinster kortlægges i projektet bl.a. gennem LCA og LCC analyser, så der sikres langtidsholdbare løsninger. Et specifikt projektmål er at dokumentere den opnåede kvalitet og på denne baggrund medvirke til en revision af de nuværende vejregel-grænseværdier for genbrugstilsætning.

Fremgangsmåde
For asfaltbærelag anvendes i vid udstrækning tilsætning af genbrugsasfalt, men en opgørelse fra 2013 viser, at tilsætningen i slidlag er stærkt begrænset. Dette gælder specielt for det meget udbredte SMA-slidlag og også for ABB-bindelag, hvorfor der i projektet tages udgangspunkt i udfordringen med genbrugsoptimering af netop disse typer. Nøglen til øget genbrugsanvendelse er en ny tilgang til fræseteknik med lagvis affræsning af de enkelte asfaltlag, efterfølgende kildesortering og lagring.

Desuden tilpasses asfaltproduktionen, så der anvendes genbrugsasfalt af mindst samme stenkvalitet som den nye asfalt, samt optimerede bitumenegenskaber.

I projektet gennemføres også en serie fuldskalaforsøg, hvor forskellige koncepter, genbrugstilsætningsmængder og -typer holdes op imod en referencebelægning. De opnåede funktionelle egenskaber dokumenteres ved omfattende laboratorieundersøgelser.

Resultater
Projektet vil udvikle et nyt, ”robust” genbrugskoncept og der vil blive udarbejdet en tilhørende vejledning, som beskriver den for bygherren trygge vej til mere cirkulært producerede asfaltprodukter med væsentligt forøget genbrugstilsætning i danske asfaltslid- og bindelag.