Må vi gemme en cookie?

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores hjemmeside, målrette indhold samt statistik. Læs mere om cookies

Vejsektordagene 2020 - Udstilling, workshop og mini-seminar - Workshop og mini-seminar

Marianne Meyer Jakobsen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 11 79.

Logo_Vejsektordagene

Vejsektordagene 2020 - Udstilling, workshop og mini-seminar - Workshop og mini-seminar

Onsdag den 27. maj 2020

10.00 - 15.00
Det gode udbud

Deltag i workshoppen ”Det gode Udbud” den 27. maj på Vejsektordage.

Hvad skal der til for at et udbud er godt og fyldestgørende?

Dette får du input til ved at deltage på workshoppen Det gode Udbud. Her vil eksperter fra forskellige faggrupper som kommuner, rådgivere, stat og entreprenører bidrage til hvad et godt udbud for dem er. Emnerne vil være afmærkning af vejarbejder, afvigelse af vejreglerne og indholdet af en rammeaftale.

Du vil selv deltage i workshoppen hvor du kan bidrage med dine erfaringer på områderne.

Et godt udbud giver dig et bedre resultat, øget gennemsigtighed, så der er mindre at være i tvivl om, og mindre bøvl og diskussioner i hverdagen.

Torsdag den 28. maj 2020

10.00 - 11.30
Grønne belægninger

På Vejsektordagene anden dag 28/5 afholdes en blok med indlæg over hovedemnet ”Grønne belægninger”.

Der sker i øjeblikket meget nyt på vej- og belægningsområdet i Danmark, hvor der samtidigt sættes stort fokus på miljø, bæredygtighed, klimatilpasning og cirkulær ressourceøkonomi.

For at lette arbejdet for landets mange vejforvaltninger afholdes derfor et orienterende mini-seminar om disse emner.

Emnerne omfatter bl.a. :

  • Permeable belægninger til LAR-løsninger
  • Nye tiltag for holdbare støjreducerende slidlag
  • Bitumenstabiliseret koldblandet asfaltbærelag

Her har specielt sidstnævnte stor nyhedsværdi i den danske vejsektor. Der er tale om en ny type bitumenstabiliseret bærelag, hvor tilslaget består af 100% genbrugsasfalt.

Ved fremstillingsprocessen blandes den gamle genbrugsasfalt koldt (uden opvarmning) med opskummet bitumen, hvorved der opnås en meget stor besparelse på energi og relateret CO2-udledning.

Produktet, kaldet BSM (Bitumen Stabiliseret Materiale) tænkes bl.a. anvendt som en gunstig løsning til at skabe en ny, ensartet og stabil bund i gamle, gennemrevnede kommuneveje.Materialet fremstilles enten på et ved udlægningsstedet lokalt opstillet blandeanlæg eller produceres direkte under opfræsningen med en speciel fræse-remixer, som indblander skumbitumen i den kolde genbrugsasfalt, som derefter genudlægges.

OBS! Der vil blive taget billeder til arrangementet. Billederne vil blive anvendt til efterfølgende omtale samt reklame for tilsvarende arrangement, og derfor henviser vi til Teknologisk Instituts persondatapolitik.