Virtual reality skal hjælpe kommuner med at indfri velfærdsteknologiens potentialer

Peter  Vest

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 17 29.

Mand med virtual reality briller

Virtual reality skal hjælpe kommuner med at indfri velfærdsteknologiens potentialer

Hver tredje af landets kommuner oplever, at accept af teknologi hos personale i plejesektoren er en barriere, når det handler om at indfri potentialerne inden for velfærdsteknologi, viser nye tal fra Teknologisk Institut. Til sammenligning er det kun mindre end hver 10. kommune, som oplever, at borgerne er en stopklods.

- For at opnå succes med teknologi og hjælpemidler, er det afgørende, at plejepersonalet ser og til fulde udnytter mulighederne for anvendelse, siger seniorspecialist Peter Vest fra Teknologisk Instituts Center for Velfærds- og Interaktionsteknologi.

Over 90 procent af de adspurgte kommuner peger samtidig på, at velfærdsteknologi har afgørende betydning for at fastholde det kommunale velfærdsniveau.

Teknologisk Institut har derfor valgt at lancere et nyt, virtuelt initiativ, som skal være med til at lette vejen for succes med velfærdsteknologi i de danske kommuner.

ViVA (Virtuel Velfærdsteknologi i Anvendelse) hedder den nye platform, som bl.a. giver plejepersonale en indlevende og grundig introduktion til velfærdsteknologi og derigennem åbner deres øjne for teknologiernes potentiale.

- Virtual reality nedbryder barrierer ved at bringe medarbejderen ind i en totaloplevelse, hvor der formidles om teknologier i rette kontekst og med mulighed for træning og rolleskift. Det er dermed et oplagt værktøj til at sikre implementering af velfærdsteknologi i praksis, siger Peter Vest.

accept af velfærdsteknologi hos medarbejdere og borgere

Virtual reality giver en digital, tredimensionel oplevelse af virkeligheden. Med et sæt briller med indbygget skærm opnår man adgang til et virtuelt univers, som motiverer til at eksperimentere og udfolde en ny virkelighed.

Teknologisk Institut vil med ViVA-platformen på sigt også tilbyde borgerrettede tilbud som sansestimulering, reminiscens og kognitivtræning.

Læs mere om ViVA her: www.teknologisk.dk/ViVA

Teknologisk Institut og CareNet afholder - i anledning af velfærdsteknologiens 10 års fødselsdag - konferencen "Velfærdsteknologi anno 2017" den 14. september i Odense, hvor der bl.a. vil blive offentliggjort flere tal fra Teknologisk Instituts undersøgelse af danske kommuners arbejde med at indfri velfærdsteknologiens potentialer. Læs mere her: www.teknologisk.dk/vt17