Kompetencer og teknologi gør tilsammen forskellen

Annemarie  Holsbo

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 26 44.

Forskellig tilgang til efteruddannelse i fremstillingsvirksomheder. Man har traditionelt sagt, at der er beskeden tradition for formaliseret efter- og videreuddannelse inden for fremstilling.

Kompetencer og teknologi gør tilsammen forskellen

Danske virksomheder inden for industrien gennemfører i disse år – med varierende tempo og ambitionsniveau – en tiltagende digitalisering og automatisering af deres produktionsprocesser og produktionsanlæg. Udviklingen i retning af mere avancerede og automatiserede produktionsanlæg betyder også, at arbejdsorganiseringen ændrer sig og stiller nye krav til alle – og især til de faglærte. Konsekvenserne kan på den ene side være nedlagte job, men på den anden side er perspektiverne mere udviklende job og en styrket konkurrenceevne.

Traditionelt har de faglærte i produktionen varetaget specifikke, afgrænsede funktioner. I dag skal de i stigende grad varetage opgaver og funktioner på tværs af den samlede produktionsproces. Den typiske jobfunktion for faglærte i produktionen er at monitorere, vedligeholde og optimere produktionsanlægget, så det fungerer så effektivt som muligt.

Den øgede automation og digitalisering giver dansk fremstillingsindustri nye potentialer for at øge værditilvæksten. Men udviklingsvejen er brolagt med udfordringer. Selv de avancerede produktionsteknologier er i dag globalt tilgængelige, så i sig selv giver de ikke konkurrencefordele.

De avancerede produktionsteknologier er en forudsætning for en dybere integration som leverandør og udviklingspartner i de globale værdikæder. For at lykkes skal produktionen hermed tilrettelægges på en ny måde, hvor vi udnytter den nye teknologi i alt lige fra arbejdsorganisering, forretnings- og servicemodeller og udvikling af virksomhedernes kompetencebase.

Forskellig tilgang til efteruddannelse i fremstillingsvirksomheder
Man har traditionelt sagt, at der er beskeden tradition for formaliseret efter- og videreuddannelse inden for fremstilling.

Under den tidligere regering blev der i samarbejde med arbejdsmarkedets parter afsat midler til, at flere ufaglærte kan blive opkvalificeret til faglærte og flere faglærte til teknikere – bl.a. inden for det produktionstekniske område – og knyttet til strategien for avanceret produktion i Danmark.

På vegne af Styrelsen for de Videregående Uddannelser har Teknologisk Institut afdækket kompetencebehovet for korte videregående uddannelser – blandt andet inden for avanceret produktion. Analysen viser, at de danske fremstillingsvirksomheder er uddannelsesaktive, men det er på forskellig vis.

Det viser sig, at der er en tæt kobling mellem virksomhedernes tilgang til efteruddannelse og virksomhedernes arbejdsorganisering, deres brug af automation og digitalisering og deres grundlæggende forretningsmodel.

De reaktive virksomheder
Den ene gruppe virksomheder har en reaktiv tilgang til kompetenceudvikling af de faglærte. Her er der en klar rollefordeling mellem ingeniører og faglærte. Og investeringer i automation og digitalisering har primært til formål at reducere produktionsomkostningerne.

De investerer i efteruddannelse, men kompetenceudviklingen omfatter typisk specifikke tekniske færdigheder eller certifikater, der er knyttet til bestemte jobfunktioner og varetages internt af AMU og af leverandører – og kun når der opstår specifikke behov.

Medarbejdere deltager kun i videregående voksenefteruddannelse, hvis jobbet er der, og medarbejderen selv er aktivt opsøgende. I virksomhedernes optik er en videregående VEU-grad lig med, at medarbejderen bliver uddannet ud af produktionen.

De proaktive virksomheder
Den anden gruppe af virksomheder har en mere proaktiv tilgang til automation og digitalisering. Disse ”proaktive” virksomheder ser videregående VEU inden for avanceret produktion som en mulighed for, at den faglærte bliver en slags ”ingeniør light”, der stadig har base i produktionen.

Kravet til innovationshastighed øger kompetencekravene, og derfor er det ikke længere nok at uddanne de faglærte til specifikke jobfunktioner og færdigheder. Ifølge virksomhederne skal den faglærte kunne forstå og indgå i komplekse og stadigt skiftende sammenhænge, som spænder over produktion og udvikling.

Nye teknologi- og produktionsmåder udgør et potentiale for at øge virksomhedernes agilitet og innovationsevne. Det er imidlertid også væsentligt, at Erhvervsakademierne kan sandsynliggøre, at en avanceret automations- og digitaliseringsstrategi også er en kompetencestrategi, hvis innovationspotentialerne i den nye teknologi fuldt skal udnyttes, og hvis markedet for videregående voksenefteruddannelse skal vokse inden for produktionsområdet.

Læs mere om undersøgelsen Kortlægning af kompetencebehov og barrierer for videregående VEU for faglærte inden for det tekniske og produktionsrettede område for Uddannelses- og Forskningsministeriet.