Kurser

Nyt2 timer ERFA-møde 
Udveksling af erfaringer mellem fagfæller

Forum for CO2 infrastruktur - Opstartsmøde

Kontakt os på tlf. 7220 3000 eller skriv til  kurser@teknologisk.dk for at høre mere.

Ingen planlagte afholdelser.
Uden omkostninger
Nr. 91443
3,8
Meget godt
5 anmeldelser
Arrangementer på Teknologisk Institut bliver evalueret af deltagerne. Stjernerne angiver deltagernes gennemsnitlige tilfredshed inden for de sidste 5 år.

Private og offentlige selskaber vil i de kommende år etablere og drive infrastruktur til transport af CO2 i Danmark. Industrien mangler imidlertid erfaring med de tekniske udfordringer såsom korrosion, materialevalg, overvågningssystemer og kontrolteknologier.

Teknologisk Institut har over 100 års erfaring med at hjælpe virksomheder til at udvikle produkter og services ved at anvende ny viden og teknologier. Hos Teknologisk Institut er vi ved at etablere et virksomhedsnetværk, der sætter fokus på de tekniske udfordringer og muligheder der er ved at designe, bygge og drive infrastruktur til transport af CO2 i Danmark. Vi har en hypotese om, at der er behov for at dele viden mellem virksomheder på tværs af værdikæden, samt initiere nye projekter for at sikre en hurtig og effektiv etablering af infrastrukturen. Og med denne gruppe vil Teknologisk Institut hjælpe til at skabe en platform til netop dette.
 
Netværket er målrettet ingeniører, specialister m.fl. som beskæftiger sig med de tekniske og operationelle perspektiver ved at designe, bygge og drive infrastruktur til transport af CO2
 
Netværket har fokus på:
• At give adgang til viden fra specialister, konsulenter og forskere, der kan bidrage med kompetencer og erfaringer, herunder udenlandske erfaringer.
• At initiere og facilitere innovationsprojekter hvor virksomheder samarbejder med eksterne partnere for at udvikle nye ideer, produkter eller tjenester.
• Benchmarking og bedste praksis: Virksomheder i netværket kan sammenligne deres præstationer og praksis med hinanden for at identificere bedste praksis og muligheder for forbedring.
• At opbygge tillid mellem medlemmerne som drivkraft for innovation og vækst.
• At samle viden der kan bruges som brancheanbefalinger til myndighederne.
 
Nogle af de vigtigste teknologiske udfordringer, som netværket sætter fokus på er:
• Materialer og konstruktion af rør og komponenter.
• Tryk- og temperaturkontrol og krav til design og drift af rørledningen og relateret udstyr.
• Pumpesystemer der kan opretholde det nødvendige tryk gennem hele rørledningen.
• Overvågning og kontrol for at detektere utætheder, måle flow og temperatur og reagere på eventuelle nødsituationer.
• Sikkerhed: Procedurer og systemer for at håndtere nødsituationer såsom lækager eller andre sikkerhedsmæssige problemer.
• Miljømæssige hensyn under konstruktionen og drift af rørledningen.
• Regulatoriske og godkendelsesmæssige spørgsmål der sikrer, at rørledningen overholder alle relevante love og regulativer.
• Vedligeholdelse og inspektion og planer for regelmæssig vedligeholdelse
• Skalering og kapacitet hvor rørinfrastrukturen skaleres i takt med behovet for at transportere større mængder CO2 i fremtiden.
 
Møder og workshops vil blive faciliteret af proceskonsulenter fra Teknologisk Institut, der har erfaring med at udvikle nye brancheløsninger med forskellige aktører som interessenter. De vil sikre fremdrift i udviklingsprocessen og fungere som sparringspartnere ved og mellem møderne.
 
Møderne vil som udgangspunkt foregå på dansk, men kan skiftes til engelsk om nødvendigt.

Som gruppemedlem får du:
  • Adgang til nyeste viden omhandlende relevante problemstillinger valgt af gruppen
  • Sparring med specialister fra Teknologisk Institut på tværs af 37 teknologicentre
  • Oplæg fra eksperter med teknisk fokus
  • Sparring med andre medlemmer med udfordringer der ligner dem du sidder med
  • Deltagelse i udviklingsprojekter
  • 4 årlige heldagsmøder med forudbestemte emner
  • Op til tre deltagere fra virksomheden
 
Årlig pris pr virksomhed: 25.000 kr. ekskl. moms.
 
Som udgangspunkt vil der ikke være deltagerbegrænsning pr virksomhed. Under opstartsmødet vil rammerne for forummet blive diskuteret med de kommende medlemmer; dvs. antal årlige møder, fagligt indhold samt værtskab.
 
Opstart
 
D. 7. december fra 15.00-17.00 holder vi opstartsmøde i gruppen over Teams. Formålet med mødet er at introducere gruppen og holdet bag, samt nå frem til et indhold og nogle rammer der er relevante for medlemmerne af gruppen. Efter velkomst og rammesætning, vil der være et fagligt oplæg fra en specialist fra Teknologisk institut. TI introducerer herefter baggrunden for gruppen og hvorfor vi gerne vil have jer med til at diskutere, efterfulgt af en diskussion af indhold og rammer for gruppen: F.eks. hvordan vi bedst lykkes med at skabe den viden, som er nødvendig for at accelerere udbygningen af CCUS-infrastrukturen.
Deltagelse til opstartsmødet er gratis, men tilmelding er nødvendig og skal ske senest d 5/12. Har du spørgsmål eller kommentarer, er du velkommen til at kontakte koordinator Anna Zink Eikeland.
 

Anmeldelser af Forum for CO2 infrastruktur - Opstartsmøde

3,8
 
Meget godt Baseret på 5 anmeldelser
Arrangementer på Teknologisk Institut bliver evalueret af deltagerne. Stjernerne angiver deltagernes gennemsnitlige tilfredshed inden for de sidste 5 år.
Fremragende
Meget godt
Godt
Mindre godt
Ikke godt
Agenda

15.00-15.20 Velkomst og introdukton

15.20-16.15 Faglige oplæg fra ABB, Rambøll og Teknologisk Institut

16.15-16.30 Introduktion til netværksgruppen

16.30-16.45 Gruppe diskussion: Hvordan laver vi et forum, som giver mest værdi for medlemmerne?

16.45-17.00 Opsummering

 
Tid og sted
7/12 kl. 15:00-17:00 på Teams
 

Koordinator:
Anna Zink Eikeland
7220 1998
aze@teknologisk.dk