Kurser

Nyt1 dags temadag 
Dag med foredrag og taler inden for samme tema

Fra Ecodesign til ESPR – nye krav på vej til miljøvenligt design for bæredygtige produkter

Kontakt os på tlf. 7220 3000 eller skriv til  kurser@teknologisk.dk for at høre mere.

Ingen planlagte afholdelser.
DKK  1.995
ekskl. moms
Nr. 91527

EU’s nye forordning om miljøvenligt design for bæredygtige produkter (ESPR) forventes at træde i kraft ultimo juni 2024. Det bliver startskuddet til langt større fokus på ressourceeffektivitet og cirkularitet for en række forbrugerprodukter og halvfabrikata. På denne temadag vil vi tage en rejse fra det eksisterende Ecodesign-direktiv over alle de nye begreber som materialeeffektivitet, digitalt produktpas og PEF frem til det, vi kan forvente kommer til at ske med ESPR som ramme de kommende år.

OBS! Der arbejdes på at finde en ny dato for temadagen.

Ecodesign-direktivet har siden 2009 sat rammerne for miljøvenligt design af de energirelaterede produkter, fx hårde hvidevarer, elektronik og produkter til opvarmning, ventilation og køling.

Energimærkning, og senest produktdatabasen EPREL, har understøttet kommunikationen til forbrugerne.

Selvom der hidtil primært har været fokus på energieffektivitet, er der de senere år introduceret en række nye tiltag, fx reparationsindeks for mobiltelefoner og tørretumblere, PEF for solceller og forskellige krav til tilgængelighed af reservedele mv., som der kan bygges videre på.

Med forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter (ESPR) udvides indsatsområdet til flere produkter fx møbler, tekstiler mv. og halvfabrikata som aluminium, plastik og polymerer mv.

ESPR skal også ses i sammenhæng med anden lovgivning.

Det digitale produktpas forventes fx at skulle baseres på erfaringerne fra batteriforordningen og der er også sammenhæng til lovgivning om emballage og byggevarer.

På temadagen vil der være indlæg fra Energistyrelsen, Miljøstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, ECOS, EU-Kommissionen, Danfoss, Dansk Standard, Retur, Teknologisk Institut m.fl.


Målgruppe

Temadagen henvender sig til producenter, rådgivere og organisationer, der arbejder med bæredygtighed og ”product compliance”. Både i forhold til produkter, der i dag er omfattet af ecodesign- og energimærkningsforordninger og i forhold til de nye produkt- og materialegrupper, som kommer med i kraft af ESPR.

Udbytte

  • Et samlet overblik over ESPR og de nye rammer
  • Eksempler på de forskellige virkemidler fx reparationsindeks, digitalt produktpas og PEF
  • Fokus på både de energirelaterede produkter og de nye produktkategorier
  • En status for arbejdet med standarder, der understøtter ESPR
  • Relation til anden produktlovgivning for fx batterier, byggevarer og emballage