Træk vejret og slip nervøsiteten

Kursusadministration

Kontakt os

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 30 00.

Gode råd til håndtering af nervøsitet ved præsentationer

Træk vejret og slip nervøsiteten

Pulsen stiger, vejrtrækningen bliver overfladisk, hænderne ryster og stemmen knækker over. Oplægget er velforberedt og øvet til fingerspidserne, men alligevel overdøves alle de ellers gode pointer med stammen og usikkerhed. Er det dig? For det behøver det ikke at være. Du kan blive den, der klarer præsentationer, eksaminer og taler med ro og lethed.

Find balancen mellem krop og sind

Når du bliver nervøs og begynder at trække vejret hurtigt øges adrenalinen i kroppen, der giver stressen lov til at overtage – og den onde cirkel starter. Få kontrollen tilbage ved at styre dit åndedræt med 3 simple øvelser.

  • Op til - Når du øver dig til din præsentation eller eksamen, er det vigtigt at tænke pauser ind i din talestrøm. Markér nogle steder i dit oplæg eller tale, hvor du skal holde en lille pause. Dette giver dig ro til at trække vejret dybt ind og holde det få sekunder, inden du puster ud. På denne måde hjælper du din krop med at slappe af og forholde dig rolig. Ved at dele talestrømmen op i mindre dele bliver det mere overskueligt at komme igennem og tilmed mere behageligt at høre på for dem, der lytter.
  • Lige før - Lige inden du skal til at holde din præsentation eller tale, er det en god ide at få styr på nerverne. Det kan du gøre ved at bruge din vejrtrækning på en beroligende måde. Hvis du holder hånden over maven, mens du trækker vejret dybt ind, sikrer du, at luften kommer helt ned. Pust luften helt ud og vent nogle sekunder, inden du trækker vejret ind igen. Luk øjnene i mens og gentag øvelsen, indtil du kun trækker vejret omkring 10 gange i minuttet.
  • Under - Under præsentationen holder du med jævne mellemrum en pause, hvor du trækker vejret dybt ind. På den måde er det sværere at komme til at tale for hurtigt, og du kommer til at fremstå mere rolig. Hvis du går i stå, så træk vejret inden du fortsætter. På denne måde bliver pausen ikke så abrupt. Husk på at de der lytter kun vil synes, det er rart, at de kan nå at høre, hvad du siger.

Få inspiration og motivation til dine fremtidige præsentationer, oplæg og taler. Få mere at vide med følgende kurser: