Pas din gyllebeholder

Jack  Anderson

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72202152

Pas din gyllebeholder

Artikel af Arne Damgård Jensen, Teknologisk Institut, Byggeri
Publiceret i Hyologisk, november 2006

En gyllebeholder, eller som det officielt hedder: en beholder til flydende husdyrgødning, er et bygningsværk, der skal være udført af bestandige og tætte materialer. De beholdere, der opføres nu er stort set alle runde beholdere, udført i betonelementer og holdt sammen af spændte kabler. Tidligere blev der også udført beholder i bloksten, beton støbt på stedet, stål og træ.

En gyllebeholder, eller som det officielt hedder: En beholder til flydende husdyrgædning, er et bygningsværk, der skal være udført af bestandige og tætte materialer.

De beholdere, der opføres nu, er stort set alle runde beholdere, udført i betonelementer og holdt sammen af spændte kabler.

Tidligere blev der også udført beholdere i bloksten, beton støbt på stedet, stål og træ.

En gyllebeholder kan udgøre en miljørisiko ved et sammenbrud, og det er derfor vigtigt, at der holdes øje med dens tilstand. Her tives et par gode råd til beholderejeren.

Kontrollanten skal også se siderne under terræn
Alle gyllebeholdere skal kontrolleres af en autoriseret kontrollant mindst hvert tiende år. Ved en beholderkontrol skal der et sted være gravet op til niveau med beholderbund for kontrol af beholderens tæthed og eventuelle kabler under terræn.

Du kan hjælpe kontrollanten ved at lave en sikker opgravning (skrå sider) og fjerne eller beskære generende beplantning omkring beholder.

Det er ikke godt, når betonbelægningen er støbt helt ind til beholderen. Selv små bevægelser i beholder og belægning kan give skader på beholderen. Sørg for at der er mindst 2 cm fri rum mellem beholder og belægning.
Det er ikke godt, når betonbelægningen er støbt helt ind til beholderen. Selv små bevægelser i beholder og belægning kan gives skader på beholderen. Sørg for at der er mindst 2 cm, helst 5 cm fri rum mellem beholder og belægning.

Enkelte problemer med sprungne kabler
Der er nu kontrolleret over 26.000 beholdere og det er konklusionen, at de kontrollerede beholdere stort set alle er tætte og uden skader, der har betydning for styrke og holdbarhed.

På nogle beholdere med udvendige kabler er der imidlertid et problem med, at kabler under terrænniveau kan være sprungne.

Det kan være flere kabler på én beholder, og det ses også på beholdere, der kun er 10 år gamle.

I forbindelse med beholderkontrollen vil kontrollanten normalt foretage mindre reparationer på kablerne, såsom reparation af huller i kabelbeskyttelsen (plastkappen). Han vil også kontrollere og eventuelt rense og beskytte kabellåsene - det vil sige der, hvor kablerne er opspændt.

 

Sekretær i GBK Gødningsbeholderkontrollen, der er et frivilligt kontrolorgan for etablering af nye beholdere og i 10 års beholderkontrollen, der er Miljøministeriets organ for den autoriserede 10-årige kontrol af ”ældre” beholdere.

Sprungne kabler findes ofte under terræn
Kontrollen har vist, at det ofte er kabler under terræn, der er sprunget. Beregninger har vist, at der ikke er risiko for kollaps, hvis kun få af de nederste kabler er sprunget. Det er dog vigtigt, at disse kabler udskiftes eller repareres, da beholderens sikkerhed og tæthed ellers er i fare. Det kan jo være, at der også springer kabler i morgen eller senere. Udbedringen bør udføres af beholderproducenten.

En foreløbig undersøgelse har vist, at der ved 20 års kontrollen også vil blive fundet sprungne kabler, men ikke nær så mange som ved 10 års kontrollen af de samme beholdere.

Her er opgravet til 10 års beholderkontrollen.
Her er opgravet til 10 års beholderkontrollen

Kabelbeskyttelsen er beskadiget ved påkørsel.
Kabelbeskyttelsen er beskadiget ved påkørsel

2 kabler er sprunget på denne beholder.
2 kabler er sprunget på denne beholder

Her trænger til oprydning, før der skal udføres 10 års beholderkontrol.
Her trænger til lidt oprydning, før der skal udføres 10 års beholderkontrol

Regelmæssig egenkontrol
Kontrollanten skal komme hvert tiende år. I mellemtiden kan du selv kontrollere din gyllebeholder. Du bør gøre følgende:

  • Kontrollere beskyttelsen på kablerne, hvis disse er synlige. Der ses ofte huller i beskyttelsen som følge af påkørsel. Som regel kommer der mørk fedt ud af hullet. Rens hullet for eventuel snavs, påfør nyt fedt og beskyt med stærk tape eller på anden vis. Hvis der er rust på kablet, skal du tilkalde beholderproducenten eller en anden, der kan reparere eller udskifte kablet. Det samme gælder, hvis kablet har været udsat for brand.
  • Hvis beholderen er en elementbeholder sammenspændt med kabler, er det en god ide at kontrollere de lodrette samlinger mellem elementerne. Gylleudsivning er tegn på sprungne kabler eller på kabler med for lav spændkraft.
  • Betonbelægning på pladsen rundt om gyllebeholderen må helst ikke være støbt helt ind til en beholder, der består af elementer. Små bevægelser i beholder og belægning kan give skader på beholderen. Sørg for at der er mindst 2 cm, helst 5 cm frit rum mellem beholder og belægning.
  • Nogle beholdere har utæt bund som følge af "bundopskydning". Det sker, hvis beholderen tømmes samtidig med, at der er udvendig vandtryk på beholderbunden. Vandstanden kontrolleres i inspektionsbrønden forud for tømning og - hvis nødvendigt - etableres pumpning for at nedbringe vandstanden omkring beholderen. Husk, at der skal pumpes jævnligt, indtil der igen er gylle nok i beholderen.
  • Ved større utætheder kommer gyllen op på udvendig side af beholderen og det kan være nødvendigt at nedbringe gylleniveauet i beholderen her og nu. Reparation kræver normalt tømning og rengøring af beholder og udstøbning af en ny bund ovenpå den gamle.
  • På en del af de kontrollerede beholdere er kabler beskadiget af brand som fælge af afbrænding af halm og andet tæt på beholderen eller som følge af varmepåvirkning fra varm aske fra halmfyr, der oplagres ved siden af gyllebeholderen. Lad være med det.
  • Mange beton- og blokstensbeholdere har revner.  Disse er normalt små og uden betydning. Vær dog opmærksom på eventuelle nye revner og find ud af, hvorfor de er kommet.. Det kan være tegn på, at der er noget unormalt (påkørsel, sætning). Hvis der er gennemsivning af gylle i eventuelle revner, ses dette tydeligt, og der bør ske en tætning af revnen på beholderens inderside ved lejlighed.

Det betaler sig
Det betaler sig at holde øje med gyllebeholderen. Småskader kan opdages og udbedres. Ligesom større skader opdages hurtigst muligt. Man kan jo for eksempel gøre det samtidig med, at flydelaget kontrolleres. Af erfaring ved vi, at det bliver besværligt, dyrt og giver problemer med omverdenen og miljømyndighederne, hvis der ”går hul” på en beholder.