Projekt om nanosølv i tekstiler

Teknologisk Institut er projektleder på et projekt for Miljøstyrelsen under deres indsats ”Bedre styr på nano”.  Som et led i indsatsen har Miljøstyrelsen iværksat en kortlægning af tekstiler med nanosølv til forbrugere på det danske marked. Med opgaven ønsker Miljøstyrelsen at lave en kortlægning af, hvor udbredt sølv med antibakteriel effekt er i tekstilprodukter i Danmark, og herunder hvor meget der reelt er nanosølv.

Om projektet
Nanosølv i tekstiler anvendes som antimikrobielt stof, der hæmmer bakterievækst og derved holder tekstilet lugtfrit og ”friskt” gennem længere tid, så tekstilet undgår dårlig lugt og kan anvendes i længere tid uden at blive vasket (fx sokker, sportstøj, sengetekstiler, madrasbetræk og lignende).

Betegnelsen ”nano” kommer af det græske ”nanos” og betyder ”dværg”. I dag er nano en matematisk enhed som betyder 10^-9, - eller 1/1.000.000.000. EU’s definition på nanoprodukter er produkter, der har en udstrækning på mellem 1 nm og 100 nm. Størrelsesforholdet mellem 1 meter og 1 nanometer kan illustreres som forholdet mellem jordkloden og en vindrue.

Der er i dag en udbredt skepsis over for nanoprodukter, om end de på mange områder giver mulighed for anvendelse af nye teknologier. Mange stoffer opnår nye eller ændrede egenskaber, når de forekommer i nanostørrelse, og en væsentlig del af forklaringen herpå er, at partiklerne lettere kan trænge ind i menneskets organisme og har en væsentligt større overflade og dermed reaktionsflade.

Sølv har igennem årtusinder været anvendt som biocid, om end bakterier naturligvis dengang var ukendte, og i oldtidens Egypten blev det sjældne og meget kostbare sølv betegnet som ”Det hvide guld” og som et symbol på renhed.

Sølvets biocideffekt kommer gennem udskillelsen af sølvioner (Ag⁺) fra metallets overflade. Der er således sammenhæng mellem sølvpartiklernes størrelse og deres samlede overflade. Hvis diameteren på partiklerne således reduceres med en faktor 10, forøges det samlede overfladeareal ligeledes med en faktor 10. Der er derfor et lineært sammenhæng mellem partikeldiameter og overfladeareal. Ved anvendelsen af nanopartikler på 50 nm opnås således et overfladeareal, der er 1.000 gange så stort, som hvis diameteren er 50 µm. Dermed udskilles også 1.000 gange flere sølvioner ved samme indsatsmængde. Hertil kommer, at man kan opnå en mere homogen fordeling af partiklerne, hvis de er mindre og der dermed er flere af dem.

Sølvionernes biocide effekt foregår på tre niveauer:

• Ødelæggelse af bakteriernes membranstruktur, hvorved vigtige cellebestanddele beskadiges.
• Reaktion med bakteriens nukleinsyre, hvorved celledelingen og dermed formeringen forhindres.
• Deaktivering af bakteriens cellemetabolisme gennem indtrængning i cellekernen.

Sølv er således en særdeles effektiv biocid, men da sølvpartiklerne er særdeles bekostelige og applikationsprocessen er forbundet med ekstra produktionsomkostninger, vil producenterne forsøge at reducere koncentrationen på tekstilerne samtidig med, at biocideffekten forbliver den samme. Samlet set vil mindre partikelstørrelse således kunne resultere i mindre sølv i de enkelte tekstiler, og omvendt vil den reducerede partikelstørrelse og dermed forbundne reducerede omkostning på sigt medføre, at det bliver attraktivt for flere producenter at sælge nanosølvholdige tekstiler.

Det ønskes samtidig undersøgt om de tekstile produkter, der er angivet som indeholdende nanosølv i Forbrugerrådets/Det Økologiske Råds database (”Nanodatabasen”) rent faktisk indeholder nanosølv, hvis produkterne kan skaffes.

Med indeværende opgave ønsker Miljøstyrelsen en opdateret kortlægning af tekstiler til private forbrugere på det danske marked (herunder i nanodatabasen), der indeholder sølv i nanoform. Der skal udtages relevante prøver, som skal analyseres såvel kvantitativt som kvalitativt, og der skal foretages en mikroskopiundersøgelse, hvor den faktiske partikelstørrelse og –fordeling skal forsøges belyst, ikke mindst for at undersøge om der rent faktisk er tale om nanosølv.

I forbindelse med projektet skal der også foretages en beskrivelse af kommende krav i henhold til biocidforordningen om mærkning af forbrugerprodukter med indhold af nanosølv samt om godkendelse af nanosølv som biocid.

Projektet blev påbegyndt december 2014 og afsluttes den 1. juni 2015.