Nye betonafstandsholdere udvikles til fremtidens infrastruktur

Martin  Kaasgaard

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72202934

Nye betonafstandsholdere udvikles til fremtidens infrastruktur

Eurostars-projektet ’Conspacers’ skal udvikle en ny generation af betonafstandsholdere til fremtidens hårdføre betonkonstruktioner til Europas veje, broer og tunneller mv.  Målet er at sætte den internationale standard for afstandsholdere til betonkonstruktionerne med levetidskrav på 100 år og mere.

Afstandsholdere benyttes til at fastholde armeringen i formen før og under udstøbningen med beton. Ofte er der dog problemer med vedhæftningen mellem afstandsholder og beton relativt kort tid efter, at betonkonstruktionen er taget i brug. Problemet betyder, at det kan være nødvendigt at reparere konstruktionen langt tidligere end forventet, fordi armeringen ruster i såkaldt aggressive miljøer, hvor betonkonstruktionen fx er nær havvand eller veje, hvor der saltes.

Slut med rustende armering i betonkonstruktioner
Årsagen til problemet er, at revner mellem afstandsholderen og betonen fungerer som en motorvej for transport af skadelige chlorider ind til armeringen i betonen. Det nye projekt skal sikre, at afstandsholdere til betonkonstruktioner er tætte og hæfter godt til den beton, som de indstøbes i. 

- Projektet vil give branchen et nødvendigt teknologiløft og danne standard for fremtidens betonafstandsholdere over hele Europa. Det vil være med til at sikre betonkonstruktioners levetid og mindske behovet for reparationer og generelt vedligehold, siger direktør i Haucon A/S, Jan Haugaard, der er formand for projektets styregruppe.

De nye betonafstandsholdere skal udvikles ved at ændre i afstandsholderens geometri, receptoptimering og overfladebeskaffenhed til gavn i Danmark og udlandet. 

- Vi ønsker at højne kvaliteten af afstandsholdere til opbygningen af infrastrukturen i hele Europa, uanset hvem der leverer afstandsholderen. Derfor skal vi have implementeret projektresultaterne i normer og standarder som en integreret del af projektet, siger Ane Mette Walter, der er konsulent i Betoncentret på Teknologisk Institut og projektleder for Conspacers.

Fakta
Conspacers-projektet startede 14. april 2011 og løber frem til april 2014. Projektet er medfinansieret af Forsknings- og Innovationsstyrelsen samt National Centre for Research and Development i Polen, gennem Eurostars-programmet og har et samlet budget på knap fem millioner DKK.

Teknologisk Institut er projektleder. Deltagerne i konsortiet er herudover Haucon A/S (Danmark) og Betonex (Polen). Haucon har tidligere leveret betonafstandsholdere til store danske infrastrukturprojekter som fx Øresundsforbindelsen, Storebæltsforbindelsen og leverer pt. til Metro City Ringen i København. Betonex producerer og leverer store mængder af betonafstandsholdere til hele Europa.

 Billedet viser afstandsholder inden indstøbning i beton
Afstandsholder inden indstøbning i beton.

Billedet viser et eksempel på rustende armering som følge af dårlig vedhæftning mellem afstandsholder og beton
Eksempel på rustende armering som følge af dårlig vedhæftning mellem afstandsholder og beton. Her er benyttet plastikafstandsholdere.