På jagt efter fremtidens byggepladsrobot

Tsampikos  Kounalakis

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 13 67.

På jagt efter fremtidens byggepladsrobot

En række robotvirksomheder og partnere i byggeriet har det sidste år udforsket, udviklet og blevet klogere på fremtidens byggepladsrobotter, som ifølge Teknologisk Institut har især to afgørende karakteristika.


Byggebranchen har et overskud af tunge, støjende og støvende opgaver.

Teknologisk Institut og Aalborg Universitet har derfor – sammen med en lang række robotvirksomheder og partnere i byggeriet – arbejdet på at skubbe til grænserne for, hvad robotter kan hjælpe med i byggebranchen. Det har de gjort i Odense Robotics-projektet DEFTNESS.

- Byggepladser er et særdeles komplekst og omskifteligt miljø, så det stiller store krav til robotteknologien, som typisk trives bedst i afgrænsede, kendte omgivelser. Vi har i det her projekt forsøgt at udforske, hvad der kan lade sig gøre med den nyeste robotteknologi, samt blive klogere på, hvad der skal til for at sænke barriererne for flere robotter på byggepladserne, siger faglig leder Tsampikos Kounalakis fra Teknologisk Institut.

-

Følger vi byggeplanen?

En af måderne, at man i dag kan bruge robotter i byggeriet, er til at følge og verificere byggeriets fremskridt. Det blev verificeret gennem test med to forskellige mobile robotter med det samme sæt sensorer, der udtrak konklusioner om hastighed, nyttelast, fleksibilitet, forhindringsforebyggelse og mere.

- Robotter i byggeriet i dag er afgørende for at overvåge og validere fremskridtene i projekter. De skal være i stand til at navigere sikkert i dynamiske og uforudsigelige miljøer, ofte i samarbejde med mennesker. Det er essentielt, at disse robotter autonomt kan identificere og følge sikre veje og handlinger i overensstemmelse med de opgaver, som mennesker har programmeret, forklarer lektor Shahab Heshmati Alamdari fra Aalborg Universitet.

Herudover blev der i projektet også udviklet og demonstreret dronebaseret kvalitetsverifikation via inspektion af bygningselementer på en byggeplads.

Et menneske skal, som det er i dag, for eksempel slibe et nystøbt cementgulv med en maskine manuelt. Det er ensidigt, støvende arbejde. Hvorfor ikke automatisere det?

Reducering af nedslidende arbejdsopgaver

En af partnerne i projektet er bygge- og anlægsvirksomheden NCC, som ser et stort potentiale for robotteknologi.

- Vi er interesserede i at reducere så meget som muligt af de tunge, støjende og støvende arbejdsopgaver for vores medarbejdere, siger Peter Kirkegaard, som er arbejdsmiljøkonsulent og koordinator på større byggeprojekter hos NCC.

- Et menneske skal, som det er i dag, for eksempel slibe et nystøbt cementgulv med en maskine manuelt. Det er ensidigt, støvende arbejde. Hvorfor ikke automatisere det? Så kunne det også blive udført om aftenen, hvor der ikke er andre på byggepladsen, tilføjer han.

NCC ser ligeledes et potentiale for automatisering, når det kommer til materialedistribution, montage, affaldsindsamling og -håndtering.

Byggepladsrobottens to afgørende karaktertræk

Selvom der allerede i dag er robotteknologi, som står klar til at hjælpe til i byggeriet, er der også stadig udviklingsarbejde forude, før man ser en udbredt adoptering i branchen.

- Kigger vi mod fremtiden, er der især to ting, som bliver afgørende for, hvornår byggepladser begynder at omfavne robotteknologien i højere grad. For det første er det vigtigt, at robotter bliver endnu bedre til at interagere med ikke kun byggepladsernes omskiftelige omgivelser, men også mennesker og byggematerialer. For det andet skal det være endnu nemmere end i dag at sætte robotten op og trykke start, understreger Tsampikos Kounalakis fra Teknologisk Institut.

Peter Kirkegaard tilføjer, at der for entreprenørvirksomhederne og deres medarbejdere også skal kunne ses en økonomisk gevinst i for eksempel at sætte en sliberobot til arbejdet i stedet for bygningsarbejderen.
 

Partnerne i DEFTNESS-projektet består af Capra Robotics, Hecto Drone, Meili Robots, NCC, Roico, Site-Tech, Aalborg Universitet og Teknologisk Institut.

Projektet er udført i regi af Odense Robotics, som er medfinansieret af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, Styrelsen for Forskning og Uddannelse og Den Europæiske Union.