Skærpede klimakrav til (robot)virksomheder: Sådan kommer du i gang med at mindske dit klimaaftryk
Hvordan får du overblik over din robotvirksomheds klimaregnskab? Og hvordan finder du frem til de størst mulige reduktioner? Robotspecialist peger på, hvordan man kan komme i gang.
Vores CO2-udledninger driver en stigning i atmosfærens temperatur.
Klimaændringer som følge heraf har allerede haft mærkbare konsekvenser, og forudsigelserne for fremtiden er alarmerende. Og netop derfor er der også stigende krav til os som privatpersoner, til samfundet og ikke mindst til vores virksomheder.
I robotindustrien står man – ligesom det gælder i de fleste andre industrier – overfor en række udfordringer, når det kommer til klimaaftrykket. Industrien har ikke tidligere haft så meget fokus på opmåling af bæredygtighed gennem et klimaregnskab eller en livscyklusanalyse, og derfor er det en helt ny tankegang, der skal indarbejdes.
Hvad skal der skrues på?
Robotter indgår i dag i store dele af samfundet. Det gælder eksempelvis i alt fra produktion af fødevarer til biler og meget mere. Netop derfor er miljømæssig bæredygtighed i fremstillingen af robotter og i selve robotternes funktionalitet vigtige parametre i forhold til at sikre et godt miljøregnskab for den generelle industrielle produktion.
I den forbindelse er der som virksomhed i robotindustrien mange forhold, der kan skrues på, påpeger specialist i robotteknologi ved Teknologisk Institut, Francois Picard.
– Hvis man som virksomhed i robotindustrien skal mindske sit klimaaftryk, er der mange parametre at forholde sig til. Det gælder blandt andet for valg af materialer, mulighed for genanvendelse af komponenter, produkters generelle livstid, lange værdikæder i et globalt marked og meget mere, indleder han og fortsætter:
– Typen af virksomhed og produkt er afgørende for, hvor man ideelt set kan og bør sætte ind, når det kommer til den enkelte virksomheds klimaaftryk. I robotindustrien, som år for år bliver en større og større del af langt de fleste processer, har vi stor indflydelse på det generelle klimaaftryk – både nu og i særdeleshed i fremtiden. Derfor er det vigtigt, at industrien som helhed også forholder sig til sin miljømæssige bæredygtighed.
Herunder kan du blive klogere på, hvordan du kan komme i gang med at beregne din virksomheds klimaaftryk.
Hvordan kan man beregne sit klimaaftryk?
Et klimaregnskab udarbejdes på samme måde som et finansielt regnskab. Det skal være dokumenteret og opgøres typisk én gang årligt, så det bliver muligt at følge virksomhedens klimabelastning og indsatser, der skal formindske klimabelastningen over tid.
Ifølge GHG Protocol (Greenhouse Gas Protocol) bør virksomheder registrere sine udledninger i tre scopes.
Scope 1 omhandler de direkte udledninger fra virksomheden, hvilket blandt andet dækker over mobilt- og stationært brændstof og udledning fra industrielle processer.
Scope 2 omhandler de indirekte udledninger fra virksomheden, hvilket blandt andet dækker over indkøb af energi i form af eksempelvis el, varme og kølesystemer med gas og damp.
Scope 3 omfatter de andre indirekte udledninger forbundet med både upstream og downstream-aktiviteter i værdikæden. Det dækker blandt andet køb af varer som eksempelvis en robot, behandling af affald og forretningsrejse med videre. Scope 3 dækker som regel 75-95 procent af virksomhedens samlede udledninger.
En gennemgang af disse tre scopes kan for den enkelte virksomhed hjælpe til at danne et overordnet overblik over virksomhedens samlede klimabelastning, ligesom gennemgangen også kan pege virksomheden i retningen af, hvor man med fordel kan sætte ind for mindske den generelle belastning.
Hvordan kommer du i gang?
Ønsker du og din virksomhed at komme i gang med at beregne jeres klimaaftryk? Så findes der allerede nogle værktøjer, du kan bruge til at beregne det selv:
Online vejledninger: GHG Protocol og Guide til klimaregnskaber
Online kalkuleværktøj: Klimakompasset
Vi kan på Teknologisk Institut også hjælpe jer med at med at udføre livscyklusanalyser samt afholde workshops, som kan hjælpe jer i gang med et klimaregnskab og vurderinger af potentielle miljø- og klimapåvirkninger, der er knyttet til et produkt.
Hvis du er interesseret i at høre mere, kan du kontakte Francois Picard på 72 20 17 92 eller fpi@teknologisk.dk.
Hvorfor bør virksomheder beregne sit klimaaftryk?
Det er videnskabeligt bevist, at der med 100 procent sikkerhed er en sammenhæng mellem CO2-udledninger forbundet til menneskelige aktiviteter og temperaturstigning.
IPCC’s seneste rapport (Intergovernmental Panel on Climate Change) påpeger da også behovet for og vigtigheden af at forstå og reducere vores kulstofbudget – altså hvor meget CO2 hver nation, person og virksomhed kan udlede for at undgå overskridelse af kritiske temperaturstigninger.
I dansk kontekst er den nationale klimalov central. Lovens formål er at opfylde Danmarks internationale og nationale klimaforpligtelser. Den fastsætter en juridisk bindende reduktion på 70% i drivhusgasudledningen inden 2030 i forhold til 1990 med målet om at opnå klimaneutralitet senest i 2050. Klimaloven indebærer også, at Danmark skal halvere sine udledninger fra 2020 til 2030, hvilket er en betydelig udfordring – også for de danske virksomheder.
– Alle virksomheder bliver uden tvivl – enten direkte eller indirekte – berørt af CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive) allerede fra i år. Med de nye krav til bæredygtighedsrapportering skal den enkelte virksomhed blandt andet offentliggøre sine indirekte udledninger forbundet med både upstream- og downstream-aktiviteter i værdikæden. Som virksomhed i robotindustrien bliver det uden tvivl en udfordring, da det er helt nyt land for langt de fleste. Hvis man eksempelvis sælger en robot til en industrivirksomhed, så har den givne virksomhed krav på at se miljørelaterede data på robotten. På nuværende tidspunkt er det langt de færreste, der er gearet til at imødegå denne efterspørgsel. Og det er netop dét, der skal ændres på med CSRD, fortæller Francois Picard.
Som virksomhed bør man dog ikke kun se de stigende krav til bæredygtighedsrapportering som en forpligtigelse, men også som en god og værdiskabende mulighed. Der er nemlig mange spændende perspektiver i udviklingen, påpeger Francois Picard.
– Jeg synes, at det er vigtigt at slå fast, at selvom det kan virke som en udfordring for den enkelte virksomhed, så er der altså også en del spændende perspektiver i denne udvikling. Der er potentielt stor værdi at hente for virksomhederne på den lange bane – specielt hvis man rykker hurtigt, fortæller han og fortsætter:
– Som følge af det stigende fokus på virksomheders klimaaftryk skal interne som eksterne processer optimeres og arbejdsgangene skal udvikles, hvilket kan føre til øget innovation og udvikling af nye teknologier og ydelser. Et ordentligt klimaregnskab kan for den enkelte virksomhed også føre til øget fleksibilitet og bedre resultater i længden, samtidig med at virksomheden opbygger en anerkendt grønnere profil. Det er noget, der kan styrke virksomhedens troværdighed og omdømme samt konkurrenceevne. Der er mange positive lag i dette, hvis man som virksomhed formår at udnytte det, får en tidlig start og på den måde positionerer sig som ledere i den bæredygtige udvikling.