Forbrugerne vælger is med fortælling fra menukortet

Lene  Meinert

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 26 67.

Moen is

Forbrugerne vælger is med fortælling fra menukortet

Når forbrugerne på for eksempel en café skal vælge is fra menu-kortet – uden beskrivende billeder – foretrækker de en is med indbygget fortælling, viser undersøgelse fra DMRI, Teknologisk Institut.

Når sommeren er over os og solen skinner, så falder tankerne nemt på en køling is.
Ved iskiosken vælger vi mellem de forskellige smagsvarianter eller, vi studerer de små foto af forskellige is. Men hvordan vælger vi, når vi sidder på en café eller restaurant – her kan vi nemlig sjældent se for eksempel billeder af isen på menukortet.

Det handler om story-telling
Der er meget fokus på story-telling omkring fødevarer, og lokalt producerede fødevarer er i højsædet – ligesom de små producenter også får stor opmærksomhed. Hvilke oplysninger vil forbrugerne gerne have om isen, når de skal foretage et valg. Møn Is indgik som case i undersøgelsen. Møn Is produceres på Pollerup Hovgård i det lille gårdmejeri, hvor det er gårdens egne køer, der leverer mælk til isen. I undersøgelsen blev Pollerup Hovgård omdøbt til ”Bakkegården”.

I undersøgelsen blev forbrugerne (jævnligt café-gæster) bedt om at vælge mellem fem beskrivelser – hvor graden af story-telling blev øget:

  1. ”Vaniljeis med bær”
  2. ”Hjemmelavet vaniljeis med friske bær”
  3. ”Hjemmelavet vaniljeis lavet på frisk mælk fra fritgående malkekøer, hertil sommerens nye bær”
  4. ”Hjemmelavet vaniljeis lavet på frisk mælk fra fritgående malkekøer, hertil sommerens nye bær plukket i vores baghave”
  5. ”Bakkegårdens vaniljeis fra eget mejeri lavet på frisk mælk fra fritgående malkekøer og ægte polynesisk vanilje, hertil sommerens friske bær fra egen have"

Is, kalv og børn

Forbrugernes top 3

1. ”Hjemmelavet vaniljeis med friske bær” (33 % af forbrugerne)

2. ”Bakkegårdens vaniljeis fra eget mejeri lavet på frisk mælk fra fritgående malkekøer og ægte polynesisk vanilje, hertil sommerens friske bær fra egen have" (28 % af forbrugerne)

3. ”Hjemmelavet vaniljeis lavet på frisk mælk fra fritgående malkekøer, hertil sommerens nye bær plukket i vores baghave” (22 % af forbrugerne)

En tredje del af forbrugerne foretrak den korte og mere simple beskrivelse. Men en samlet andel på 50 % foretrak i stedet den mere beskrivende præsentation af isen – altså story-telling foretrækkes. Dog påpegede et markant flertal af forbrugerne, at smagen er vigtigere end historien.

Hvilke is-varianter ønsker forbrugerne på menukortet?
Hvilke smage foretrækker forbrugerne så? Forbrugerne blev derfor også bedt om at vurdere hvor ”cafe-egnet” seks is-varianter var. Formålet var at undersøge, om forbrugerne var traditionsbundne mht. valg af is, eller om de gerne ville se mere ”eksotiske” varianter på menukortet? Forbrugerne vidste ikke, hvilken producent (Møn Is), der indgik i testen.

Forbrugerne skulle smage på de seks is og vurdere dem enkeltvis ud fra en helhedsbetragtning – en disciplin, der blandt andet kendes fra vinsmagning. På vinetiketter kan der ses beskrivelser som fx ”denne vin er sommerlig”, hvor ”sommerlig” er et såkaldt helhedsord.

Hver is blev scoret i forhold til ordene: Spændende, kunstig, café-egnet, hjemmelavet, sommerlig og eksklusiv. De seks isvarianter, der indgik i testen var: Mønbo eskimo, lakridsis, vaniljeis, rabarber/jordbær sorbet, chokoladeis og jordbær yoghurt is.

Alle seks is-varianter scorede højt på ”café-egnet”. Der er med andre ord plads til både de velkendte smage som fx vanilje men også de nyere smage som lakrids.

Mønbo Eskimo og Lakrids blev bedømt som de mest spændende af de 6 varianter. Sorbetisen Rabarber/Jordbær scorede højest på sommerlig. Alle seks is scorede lavt på ”kunstig”.

Forbrugertesten blev finansielt støttet af Uddannelses- og Forskningsministeriet.