Kurser

Kursusadministration

Brug for hjælp?

  • Gregersensvej 8
  • 2630 Taastrup
Google MapsApple MapsRejseplanen
  • Forskerparken Fyn, Forskerparken 10F
  • 5230 Odense M
Google MapsApple MapsRejseplanen
  • Teknologiparken Kongsvang Allé 29
  • 8000 Aarhus C
Google MapsApple MapsRejseplanen
  • NordsøcentretPostboks 104
  • 9850Hirtshals
Google MapsApple MapsRejseplanen
  • Gammel Ålbovej 1
  • 6092Sønder Stenderup
Google MapsApple MapsRejseplanen
72184 - Facilities Management Uddannelsen
13 dage uddannelse

Facilities Management Uddannelsen

Kom på et unikt og intensivt forløb gennem alle Facilities Managements (FM) forvaltningsområder, og udvikl FM funktionen til at indtage sin stærke postion som en væsentlig værdiskaber på arbejdspladsen. Du får viden, indsigt og redskaber, så du kan løfte FM-funktionerne og mest optimalt understøtte jeres kerneaktiviteter og medarbejdernes trivsel og produktivitet.

Evaluering

4stjerner

Alle arrangementer på Teknologisk Institut bliver evalueret af deltagerne. Stjernerne angiver deltagernes gennemsnitlige tilfredshed.

Evalueringen er baseret på: 30 besvarelser

 

Konkret udbytte for din virksomhed

Interessen for at udvikle og professionalisere FM-området og hente de værdier, der ligger her, vokser. En væsentlig "driver" for interessen er, at FM er blevet en selvstændig del af virksomhedens aktiver og i praksis bidrager som en væsentlig værdiskaber.

Det kræver fornyelse og opdatering af faglige og ledelsesmæssige kompetencer.

Udbytte

Med denne praktisk orienterede uddannelse bliver du en endnu større kapacitet for din arbejdsplads, fordi du:

  • bliver i stand til at løse opgaver på et højere niveau og med et større udbytte
  • udfordres og udvikles til at kunne håndtere og optimere de operationelle udfordringer i FM
  • får input og inspiration til at træffe de værdiskabende strategiske beslutninger for FM-funktionens udvikling

Sideløbende med uddannelsesforløbet arbejder du med et implementérbart projekt i din virksomhed. Du udvikler projektet imellem modulerne, og får inspiration og feedback fra underviser og øvrige deltagere. Projektet indgår i den afsluttende eksamen.

Uddannelsen sætter fokus på management-delen af FM, og du kommer til løbende at arbejde med din ledelsesrolle. Desuden får du:

  • dybdegående indsigt i metoder og værktøjer inden for FM
  • konkrete erfaringer med strategisk udvikling af FM
  • et solidt fagligt netværk blandt FM kolleger i andre virksomheder og organisationer

Teknologisk Institut er den eneste udbyder af et sammenhængende FM-forløb, som kombinerer teori og praksis.

Deltagerprofil

Uddannelsen er bredt målrettet ledere og centrale medarbejdere i FM.

Jeg roser hele forløbet. God fordeling af indlæg, praktik og teori.
- Lars Kent, Regionschef, Lindpro a/s

Underviser

Poul Henrik Due
Poul Henrik Due er gennemgående kursusleder og faglig ansvarlig på uddannelsen. Til daglig er Poul Henrik chefrådgiver ved Sweco. Han har gennem de sidste 15 år været med til at sætte FM på den danske dagsorden, og har mange års erfaring med rådgivning i optimering af FM-opgaverne i offentlige og private virksomheder. Poul Henrik har derudover i perioden 2001 til 2013 gennemført udviklingsprojekter i regi af DFM-netværk og Center for Facilities Management inden for trivsel i bygninger, FM i kommuner, og et drifts- og brugervenlig byggeri.

Genemgående ledelseskonsulent

Ledelsesseminar på hvert modul med Susanne Manly, partner, Herrmann International Denmark. Alle deltagere inviteres til at udfylde en HBDI®-test.

Gæsteundervisere

På hvert modul inddrages eksperter fra forskning og erhvervsliv med fagspecifikke indlæg og cases:

  • Susanne Balslev Nielsen, lektor, DTU Management Engineering, DTU
  • Preben Gramstrup, indehaver, FM3
  • Inger Ravn, arkitekt, Spacepro
  • Thomas Witterseh, seniorkonsulent, Indeklima, Teknologisk Institut
  • Lasse Beck, Account Executive, ISS Facility Services A/S
  • Flemming Wulff Hansen, driftschef, Datea
  • Britta Hansen, adm. direktør, Dansk Consulting Service
  • Per Anker Jensen, professor og centerchef, CFU, DTU Management Engineering
  • Peter Winther, adm. direktør, Sadolin & Albæk
  • Kristian Ortving, Teknisk Direktør, Bella Center A/S

Censor

Rolf Simonsen, civ.ing., ph.d., projektchef i Bygherreforeningen og sekretariatsleder for Den Værdiskabende Byggeproces

Indhold

Modul 1 – Introduktion til FM samt styring og ledelse af FM-funktionen

  • FM som helhedsorienteret ledelsesdisciplin - nationalt og internationalt
  • Markedet for FM, trends og fremtid
  • Bæredygtig FM - case og trends
  • Strategi, mission og vision samt ledelse og organisering af FM funktionen
  • Ejendomsstrategier
  • Sourcing, Rightsourcing - In House eller outsourcing?
  • Styringsmodeller - Lean, Benchmarking m.v.
  • Service Level Agreements (SLA) og Key Performance Indicators (KPI)

Modul 2 – Strategisk forvaltning af bygningsporteføljen

  • Arealforvaltning, porteføljestyring og portefølje management
  • Space Management - kontorarealer, strategisk flytteproces, arealdisponering og -forvaltning
  • Arbejdspladsudviklingen
  • FM og byggeprocessen
  • Due Diligence - miljø, indeklima, arbejdsmiljø m.v.

Modul 3 – Drifts- og serviceforvaltning, Informations- og KommunikationsTeknologi (IKT)

  • Ejendomsdrift og vedligehold
  • Forsyning og renhold
  • Udbudsstrategier
  • IKT og FM
  • IKT i FM, valg af system til FM, kravspecifikationer m.v.
  • Introduktion til Serviceforvaltning og Service Management
  • Udbud, kvalitetsstyringssystemer og FM kontrakter

Modul 4 – FM’s udvikling som forretningsområde med værktøjer

  • Økonomiske vurderinger i FM
  • Totaløkonomi
  • OPP og OPS
  • FM Best Practice og værdikort
  • FM markedet og trends
  • Sale og Lease-back analyse og værdiansættelse af erhvervsejendom
  • Opstilling af business cases
  • Personlig handlingsplan for udviklingen inden for FM
  • Hvor bevæger FM sig hen?

Poul Henrik Due er en meget behagelig og engageret person. Han har tydeligvis stor viden og interesse for området og evner at gøre emnerne forståelige.
- Torben Fisker, Teknisk Chef, Boligselskabet Nordjylland

Form

Et intensivt uddannelsesforløb med fire moduler á 3 dage. 1., 2. og 4 modul er internater på Comwell Klarskovgaard. 3. modul er et eksternat der afholdes påTeknologisk Institut i Taastrup.

Internaterne starter mandage kl. 10.00 og afsluttes onsdage kl. 15.00.

Eksternater starter mandage kl. 10.00 - de øvrige dage starter man kl. 08.00

Undervisningen er en inspirerende vekslen mellem teori, cases og gruppeopgaver. Alle materialer, HBDI-test, bøger, overnatning og fuld forplejning er inkluderet i prisen

På modul 3 er overnatning på hotel ved Teknologisk Institut inkluderet i prisen for deltagere vest for Storebælt.

Eksamen og certificering

Eksamen afholdes på Teknologisk Institut i Taastrup. Eksamen er både mundtlig og skriftlig og er baseret på din virksomhedsspecifikke skriftlige opgave. I bedømmelsen vægtes erfaring og indsigt opnået undervejs. Der gives tre mulige bedømmelser: "Ikke bestået", "Bestået" og "Bestået med udmærkelse". Du kan vælge at få et kursusbevis, hvis du ike ønsker at gå til eksamen.

En rigtig god og engageret underviser og formidler.
- Claus Vindt, Teknisk Direktør, Lindø Industripark

Har du faglige spørgsmål så kontakt
Andre kurser