Norske iværksættere flytter til Danmark for at realisere robot-startup: "Vi vil beskytte NATO-soldater"

Kristian  Skaarup

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 26 38.

-

Norske iværksættere flytter til Danmark for at realisere robot-startup: "Vi vil beskytte NATO-soldater"

Deres drøm er at beskytte NATO-soldater, så de vender sikkert hjem til familien. Og selv om drømmen startede i Norge, skal den realiseres nu i Danmark.

To norske iværksættere og tidligere soldater er netop flyttet til Odense, efter at Odense Robotics StartUp Fund har bevilliget plads i Teknologisk Instituts eftertragtede robotinkubator. Her skal de videreudvikle deres robot, der hjælper specialstyrker, soldater og politi med at ramme plet under en ildkamp.


– Robotten kan gøre en kæmpe forskel for soldater og politistyrker i hele NATO-fællesskabet. Den bruges allerede i dag af Forsvaret i Danmark og Norge til at gøre skydetræningen mere realistisk og ruste styrkerne til trusselsituationer i virkeligheden. Det handler om soldaters og politibetjentes egen overlevelse og evnen til at beskytte sin makker eller sine indbyggere, siger Kenneth Skorpen, stifter og CEO af BlinkTroll Robotics.

Skydetræning er helt afgørende for specialstyrker, soldater og politibetjente, men som regel er skydeskiverne statiske. Det er dermed først i en reel kampsituation, at de lærer at skyde på bevægende mål – og det er netop problemet, som iværksætterne bag den norske startup BlinkTroll Robotics gerne vil løse.

De har designet et fleksibelt system, hvor skydeskiver fæstnes til en robot, som spændes på et tov eller kabel og betjenes via en tablet.

I modsætning til de konkurrerende løsninger på markedet i dag kan BlinkTroll Moving Target System nemt sættes op og tages ned uden store investeringer i infrastruktur.

Det giver rigtig god mening, siger Kenneth Skorpen, som har 10+ års erfaring fra det norske forsvar og specialstyrkerne, hvor han blandt andet har været udstationeret i Afghanistan.

– Ideen kom da jeg var i Forsvaret og gennemgik skydetræning med statiske mål. Det var simpelthen for langt fra den virkelige verden, hvor stort set alle trusler, du møder, er i bevægelse. Så jeg begyndte at bygge BlinkTroll som et hobbyprojekt i min garage. Jeg vil give soldater, betjente og sikkerhedsstyrker de bedste redskaber til at overleve, så de kan komme sikkert hjem til deres familier igen, siger den 48-årige iværksætter.  

-

Skal beskytte NATO-soldater og politibetjente

Produktet er allerede solgt i flere europæiske lande herunder til enkelte specialstyrker i det danske, tyske og norske forsvar. Herudover er robotten solgt til politiet i Belgien og Norge, blandt andet i deres hjemby Bergen, hvor alle nye politiaspiranter går igennem træning med BlinkTrolls robot. I dag har op til 1.000 soldater og politibetjente allerede trænet med BlinkTroll Moving Target System.

Markedet er kæmpestort, vurderer iværksætterne, som vil fokusere udelukkende på NATOs behov.

– I NATO er der mere end tre millioner soldater eller politibetjente, som er blevet bedt om at bære våben for at sikre vores interne og eksterne sikkerhed. Vores mål er at give hver eneste en af dem de træningsværktøjerne, de fortjener, så de kan gøre deres job så godt, effektivt og trygt som muligt, siger Kenneth Skorpen, som sidste år fik Øystein Hatlestad Hovland med på teamet som COO.

-

Opskalering med hjælp fra dansk robotfond og Løvens Hule-mentor

Nu ønsker iværksætterne at tage virksomheden til det næste niveau.

BlinkTroll Robotics vil gerne øge salget til NATO-lande i Europa, udvide deres produktsortiment og inden for kort tid entrere på det amerikanske marked.

De er netop blevet optaget af Odense Robotics StartUp Fund, som giver robot- og dronestartups fra Danmark og udlandet adgang til soft funding og et dedikeret inkubatormiljø hos Teknologisk Institut i Odense.

Gennem Odense Robotics StartUp Fund bliver iværksættere også matchet med en række toneangivende mentorer fra robotbranchen - blandt andet serieinvestoren Thomas Visti, tidligere medejer af robotsucceser som Universal Robots og Mobile Industrial Robots og nu også kendt fra Løvens Hule på DR.

– Hardware tech er ikke særlig trendy i Norge, og der er ikke et stort iværksættermiljø. Derfor flytter vi til Odense for at være en del af Odense Robotics StartUp Fund og inkubationsmiljøet hos Teknologisk Institut. Her kan vi få hjælp fra nogle af de dygtigste i den danske robotbranche til at videreudvikle vores produkt og produktsortiment, skalere internationalt og tappe ind i det store robotnetværk her i Danmark. Vi kan næsten ikke vente med at komme i gang, siger Kenneth Skorpen og smiler.

-

Om Kenneth Skorpen

48 år fra Bergen, Norge

Stifter og CEO af BlinkTroll Robotics og udvikleren bag BlinkTroll Moving Target System, en robot der bruges blandt andet af forsvaret og politiet i skydetræning.

10+ år i det norske forsvar blandt andet i specialstyrkerne samt forskellige tekniske stillinger.

Tidligere ingeniør i den norske oliebranche, hvor han blandt andet har udviklet robotter til anvendelse i oliebrønde.

Produktdesigner i egen konsulentvirksomhed, hvor han med udgangspunkt i sin personlige passion for jagt har designet en række produkter.

Robotstartupfund.dk

Om Odense Robotics StartUp Fund

Odense Robotics StartUp Fund er en erhvervsdrivende fond med det formål at give robotiværksættere fra Danmark og udlandet lettere adgang til kapital, sparring og et stærkt inkubationsmiljø:

  • Få adgang til stiftervenlig kapital i form af et lån, som du betaler tilbage, når du kan.

  • Styrk din forretningsstrategi, så du er klar til at pitche til indledende kunder og investorer.
  • Udvikl din prototype til et levedygtigt produkt i Teknologisk Instituts inkubator i Odense, hvor du får kontorplads, arbejder sammen med andre startups og får adgang til avanceret teknisk udstyr.
  • Mentorforløb med ledende skikkelser fra Danmarks robot- og dronebranche samt tekniske eksperter og business coaches.
  • Udvid dit netværk i Danmarks blomstrende robot- og droneøkosystem, mød partnere, fremtidige investorer og andre startups.

www.robotstartupfund.dk