Må vi gemme en cookie?

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores hjemmeside, målrette indhold samt statistik. Læs mere om cookies

Robotteknologiske nyheder, cases og projekter - Om os

Kurt  Nielsen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 22 11.

-

Robotteknologiske nyheder, cases og projekter - Om os

Vil du bevare de danske arbejdspladser?
Det vil vi hos Teknologisk Institut. Derfor hjælper vi virksomheder med at modvirke røde tal på bundlinjen og undgå, at medarbejdere bliver nedslidte. Det gør vi med ny robotteknologi, fordi automation og produktionsoptimering er vejen til succesfulde forretninger.

Hvad laver vi?
Vi hjælper den verdensomspændende virksomhed med at optimere sin masseproduktion, men vi huser også den spirende iværksætter og stiller robotfaciliteter og ekspertise til rådighed. Vi tilbyder specialviden inden for procesrobotter, håndteringsrobotter, montagerobotter, mobile logistikrobotter, droner, digitalisering, kvalitetskontrol og kunstig intelligens.

Kort sagt spænder vores ekspertise vidt, og det samme gør vores kunder, som tæller alle fra Vestas til vinbonden.

Vi har eksempelvis testet anvendelsen af kunstig intelligens til at detektere sygdomme på vinplanter, så vinbonden er sikret en god høst. Og vi har fået robotter til at arbejde sammen på en helt ny måde hos Vestas ved hjælp af fremtidens digitaliseringsmuligheder.

Hvordan kan Teknologisk Institut hjælpe jer?
Vi hjælper jer med at omsætte teknologien til nye eller forbedrede produkter, materialer, processer, metoder og organisationsformer.

Vi udvikler specialløsninger til alle typer arbejdsopgaver, hvor automation og produktionsoptimering kan effektivisere arbejdsgange. Desuden rådgiver vi – både strategisk og jordnært - om anvendelsen af ny robotteknologi og laver vurderingstjek på virksomheden for at afklare automationspotentialet.

I sidste ende er vores vigtigste opgave at sikre, at ny viden og teknologi hurtigt kan omsættes til værdi for vores kunder. Hvad enten det er en robotteknologisk filterindsætter, som skruer højt op for produktiviteten; appelsinsodavand og dåsetomater, der automatisk skal pakkes på paller; et robotsorteringssystem, der med kunstig intelligens skal udnytte værdifulde ressourcer i affaldet; eller droner, som skal forebygge stress hos planter.

Teknologisk Instituts robotteknologiaktiviteter er organiseret i Danmarks robotcentrum, Odense, hvor vi i de seneste år har positioneret os som et af Europas ledende robotinnovationscentre. Gennem vores mange europæiske udviklingsprojekter hiver vi viden og teknologi med international højde hjem til danske virksomheder.

Vi driver desuden DIRA - Dansk Robot Netværk, som arbejder for at forbedre danske virksomheders konkurrenceevne på de internationale markeder gennem indførelse af robotteknologi og hertil relateret automatisering.

Ønsker I at besøge Teknologisk Institut og opleve morgendagens robotteknologi? Så læs mere her.

Har du spørgsmål omkring robotteknologi generelt? Så se vores svar på de oftest stillede spørgsmål her.