Case: Uddelegering af nanocoating gav større kundetilfredshed

Pia  Wahlberg

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 33 01.

Nano - Pilotproduktion

Case: Uddelegering af nanocoating gav større kundetilfredshed

NIL Technology oplevede stor kundetilfredshed bortset fra på ét punkt: coatingen af deres stempler. Et samarbejde med Teknologisk Institut – som er førende inden for nanocoating i Danmark – sørger nu for coating i topklasse.

NIL Technology fremstiller stempler, som bliver anvendt inden for bl.a. bioteknologi og til plastiklinser i kameraer. Stemplet består af unikke strukturer, som kunden definerer.

For at sikre at strukturen forbliver intakt, er det vigtigt, at stemplet let slipper den overflade, det trykkes på. Derfor bliver det behandlet med nanocoating, som giver en teflon-agtig overflade. Coatingen beskytter samtidig stemplet mod vand, olie og andre forureninger. Stemplet er enten af kvarts, silicium, polymer eller nikkel, som hver især stiller forskellige krav til coatingen.

Kundetilfredshed betyder alt
I opstartsfasen stod NIL Technology selv for nanocoating af stemplerne. Det stod dog hurtigt klart, at kvaliteten af deres coating ikke var høj nok.

- Vores kunder var tilfredse med produktet, men vi fik ikke altid positiv feedback på coatingen. Vi undersøgte mulighederne og allierede os med Teknologisk Institut i håb om at opnå et perfekt resultat, fortæller Brian Bilenberg, grundlægger og CTO i NIL Technology.

Specialister og udstyr i topklasse
Center for Nano- og Mikroteknologi på Teknologisk Institut har arbejdet kommercielt med nanocoating siden 2007. Produktionen af nanocoating udsprang oprindeligt af resultatkontrakter og innovationskonsortier, som udviklede sig til samarbejder med en række virksomheder. Resultatet af samarbejdet var så vellykket, at en kommerciel produktion af nanocoating blev igangsat.

Center for Nano- og Mikroteknologi coater nu mere end 50 stempler om året for NIL Technology. Centret stiller state of the art-udstyr og specialister i nanocoating til rådighed, og det har givet pote for virksomheden.

- Teknologisk Institut matcher vores behov 100 %.  Vi er meget tilfredse med arbejdet og de specialister, der betjener udstyret, afslutter Brian Bilenberg.