Teknologisk Institut sikrer høj betonkvalitet i ny metrostrækning - Forside

Claus  Pade

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 21 83.

Beton - Metrobyggeri

Teknologisk Institut sikrer høj betonkvalitet i ny metrostrækning - Forside

København får som bekendt en ny strækning til metroen, den såkaldte Cityringen, som skal køre i tunneller under City, brokvartererne og Frederiksberg. For at etablere den kilometerlange strækning skal der bruges 600.000 kubikmeter beton til at lave tunnelsegmenter, dæk, søjler, vægge og fundamenter til de 17 nye underjordiske stationsbygninger. Teknologisk Instituttets rolle frem til udgangen af 2014 er at sikre, at kvaliteten af den beton, der bruges i det kæmpe anlægsprojekt er i orden.

Teknologisk Institut hjælper det italienske entreprenørkonsortium CMT med at forstå de danske krav, normer og standarder til alt det tekniske inden for beton. Teknologisk Instituts opgave er derudover at være bindeled mellem konsortiet af entreprenøren og leverandørerne af beton og betonelementer på den andens side.

- Der bliver tale om et tæt samarbejde med den betonproducent, der skal leverer de store mængder af beton, som skal bruges til projektet, udtaler Teamleder Claus Pade, der er Teknologisk Instituts projektleder på opgaven.

- Den store, spændende og specielle udfordring i dette projekt er at hjælpe entreprenøren med i praksis at kunne opfylde bygherrens krav til betonens kvalitet ved at bruge god dansk betonteknologi og gode danske materialer i så stort et projekt, supplerer centerchef Dorthe Mathiesen fra Teknologisk Institut og fortsætter: Vi skal også stå for en stor del af prøvningen af betonen, så der kommer tryk på vores betonlaboratorium, hvor de udborede betonkerner fra det nye betonanlæg skal testes.  

Prøvninger af betonens styrke
Ifølge Dorthe Mathiesen er der tale om standardprøvninger, som Teknologisk Institut har gennemført før i forbindelse med store infrastrukturprojekter som fx Øresunds- og Storebæltsforbindelsen. Nogle af disse prøvninger går ud på at teste, om betonen har den rette modstandskraft over for kloridindtrængning af hensyn til risiko for armeringskorrosion. Andre prøvninger tester, hvordan betonen reagerer under frostpåvirkning. Og inden for byggeri af broer, tunneller og veje stilles der endnu skrappere krav til kvaliteten af betonen end ved husbygning.