Lever dine byggevarer op til CE mærkningskravene?

Peder  Fynholm

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72202333

Lever dine byggevarer op til CE mærkningskravene?

Er du forhandler, importør eller leverandør af byggevarer som eksempelvis trægulve, teglsten eller autoværn og synes du, at kravene til CE mærkning er en jungle? Så benyt dig af Teknologisk Institut’s "CE – Se dig for" service på byggevarer.

Et af formålene med, at CE mærke byggevarer er, at det for de enkelte aktører i byggebranchen skal være nemmere og mere overskueligt at vurdere en byggevares egenskaber. For den enkelte aktør har det imidlertid vist sig, at det i praksis, kan være svært at gennemskue CE mærkningsjunglen og de krav som følger med for de mange byggevarer, der er på markedet. Endelig er der i forbindelse med  indkøb, projektering og udførelse ofte behov for en vurdering af, om den CE mærkede byggevare lever op til de krav, der stilles i bygningsreglementer og lignende.

Teknologisk Instituts "CE – Se dig for Service", kan give dig, som forhandler eller importør, en sikkerhed for, at de produkter I sælger lever op til CE mærkning og evt. nationale krav. Samtidig kan servicen også være en hjælp til projekterende og udførende i forhold til indkøb af egnede produkter til et konkret byggeri.

Teknologisk Institut leverer en online service. Hvis du fremsender følgedokumenterne på den enkelte byggevarer kan vi lave en verifikation af, hvorvidt byggevaren lever op til CE mærkningskravene eller ej. Endelig kommer vi også gerne ud til jeres virksomhed for at hjælpe med at forstå og tolke reglerne på området.

Hvad kan Teknologisk Institut hjælpe jer med?

  • Gratis screening af om der er krav til CE-mærkning til din byggevare
  • "CE - se dig for service" på byggevarer - verifikation af om der er den nødvendige dokumentation for din byggevare
  • Detaljeret gennemgang af en større produktportefølje eller behov for at få besøg af Teknologisk Instituts specialister


Kontakt os for mere information.

Teknologisk Instituts specialister er med i Energistyrelsens kampagne for CE-mærkning -
se kampagnefilmen