Pas på skjult skimmelsvamp

Sofie Marie Kristensen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 28 37.

Pas på skjult skimmelsvamp

Pas på skjult skimmelsvamp

3 min.

Påvirkningen af vores helbred fra skimmelsvampenes partikler og kemiske forbindelser er et komplekst emne. Flere celleforsøg viser, at prøver med skimmelsvampepartikler er inflammatoriske og påvirker vores immunforsvar negativt. Teknologisk Institut understreger derfor vigtigheden af, at vi ikke lever med skimmelsvampe i vores indeklima, og at vi reagerer på symptomer, også selv om vi ikke kan se skimmelsvampen med det blotte øje.

At skimmelsvamp er usundt for mennesker, er ikke ny viden. Helt tilbage til Tredje Moses bog kapitel 14 kan man læse om en renoveringsproces for skimmelsvampevækst i boliger, og også dengang blev det tilrådet at fjerne bygningsdele med skimmelsvampevækst.

Sofie Marie Kristensen, specialist og Ph.d. på Teknologisk Institut har netop afsluttet sin ph.d.-projekt på Aalborg Universitet. Projektet handler om luftbårne skimmelsvampepartikler fra vækst i bygninger. Som en del af projektet har hun udført celleforsøg, og derfor slår hun nu et slag for, at skimmelsvamp skal væk fra indeklimaet.

"Under arbejdet med min ph.d.-afhandling har jeg foretaget celleforsøg og fundet frem til, at skimmelsvampeprøver, både fra overflader med udtørret vækst, og fra fugtige overflader med igangværende vækst er inflammatoriske. Dette tyder på, at det ikke er nok ”bare” at stoppe væksten, men at den helt skal fjernes fra vores indeklima, for at undgå en negativ påvirkning af vores immunforsvar", siger Sofie Marie Kristensen.

Den skjulte skimmel udfordrer

Skimmelsvampe er allestedsnærværende både i udeluften og i indeluften. De bliver først et problem for os i det øjeblik, de begynder at vokse i vores bygninger – og særligt, når de vokser i det skjulte.

"Skimmelsvampene udsender partikler og kemiske forbindelser til vores omgivelser. Når vi indånder partikler fra skimmelsvampene, skaber de inflammation i vores luftveje og vi oplever symptomer som luftvejsgener, hovedpine og træthed. Der, hvor vi virkelig ser en udfordring, er ved skjult skimmelsvampevækst, når skimmelsvampene gror på overflader i bygninger, hvor vi ikke kan se dem, fx under dit trægulv, bag den indvendige efterisolering på dine ydervægge eller over dit nedhængte loft. Ofte kan vi heller ikke lugte skjult skimmel, men meget tyder på, at skimmelvæksten alligevel kan påvirke vores helbred", fortæller Sofie Marie Kristensen.

En anden udfordring ved den skjulte vækst er, at den også kan være svær at måle nøjagtigt i vores indeluft. Vi kan med andre ord ikke altid være sikre på at kunne måle høje niveauer af skimmelsvampe i luften, eller i støvet, selv om der er begrundet mistanke om skjult vækst i bygningen.

"Det betyder, at vi ofte er nødt til at lave åbninger i konstruktionerne, for at finde frem til den skjulte vækst. Hvis vi har at gøre med en gammel skade, der er repareret, men hvor skimmelsvampen ikke er fjernet, kan det også være svært rent visuelt, eller ved brug af fugtmålinger at vide, i hvilket område der er størst sandsynlighed for vækst. Det kan derfor være lidt af et detektivarbejde at finde frem til skjulte skimmelsvampeskader i bygninger - selv med de metoder vi har i dag", forklarer Sofie Marie Kristensen.

Teknologisk Institut har omkring 800 individuelle sager årligt, som bl.a. omhandler forskellige scenarier af skimmelsvampeproblematikker i bygninger. Ofte rapporterer bygningsbrugere om gener, der viser sig at stamme fra gamle udtørrede skader.
 


Fakta – Q&A

Hvad gør jeg, hvis jeg har mistanke om skimmelsvampevækst i min bolig?

Det er vigtigt at kontakte en fagperson så snart mistanken opstår – jo hurtigere man griber ind, og får stoppet skaden og sat renoveringen i gang, jo mindre vil omfanget af renoveringen være. Bor man til leje, skal man hurtigst muligt anmelde mistanken til sin udlejer, der så kan tage kontakt til en rådgiver.

Hvis din mistanke er opstået på baggrund af visuelle tegn på skimmelsvampevækst, i form af misfarvninger på overfladerne, kan det være en god idé at vedlægge et billede af skaden og omfanget, når du kontakter din udlejer eller en rådgiver. Dette kan være med til at hjælpe sagsgangen godt i gang, da konsulenten får bedre mulighed for at danne sig et indtryk af årsag og omfang forud for besigtigelsen. Er din mistanke opstået på grund af div. helbredgener, kendskab til vandindtrængen eller indvendig efterisolering af ældre dato, vil det være en stor fordel for konsulenten, hvis man kan give et overblik over forløbet, og oplysninger omkring bygningen samt eventuelle vandskader.

Det er altid en god idé at kontakte en fagperson før man går i gang med en renovering for skimmelsvampevækst, da der er vigtige forhåndsregler at overholde både i forhold til beskyttelse af sig selv, men også i forhold til at undgå tilbagevendende vækst.

Hvordan undgår jeg skimmelsvampevækst i min bolig?

Da skimmelsvampe er til stede overalt i vores klima og mange af parametrene er opfyldt for vækst i vores boliger, i form af tilstedeværelse af næring (organiske byggematerialer eller blot støv) samt tilfredsstillende temperaturer, er det hovedsageligt kontrol af fugten i indeklimaet, som vi skal fokusere på for at forebygge skimmelsvampevækst i vores bygninger. Skimmelsvampe skal bruge væsentligt højere fugtniveauer for at vækste, end det vi som mennesker har behov for, for at føle os tilpasse. Teknologisk Institut anbefaler derfor at man tilpasser sin boligindretning samt udluftnings- og opvarmningsvaner til det hus man bor i. Ældre huse har som oftest større naturlig udluftning i form af infiltration fra revner og sprækker, men derimod koldere overflader, der gør, at det er uhensigtsmæssigt at indrette sig med møbler op ad ydervægge, hvilket begrænser opvarmning og luftcirkulation i området. Til gengæld kan det være nødvendigt med mere udluftning i nyere bygninger, der oftest er tætte men med varmere overflader der stillere færre krav til indretningen.

Vil du vide mere? 

Teknologisk Institut udbyder en række spændende kurser inden for emnet: