Dansk hamp bliver til bionedbrydelige tallerkener
Kan det lade sig gøre at sprøjtestøbe hamp, så man kan lave 100 % bionedbrydelige tallerkener af det? Svaret er ja, men der er plads til videreudvikling. Det fandt startuppen Sustainable Service Solutions ud af i et MADE Materiale Demonstrationsprojekt, hvor Teknologisk Institut hjalp med at udvikle og teste den rette hamp-opskrift.
Sustainable Service Solutions (SSS) er et grønt iværksætterselskab, der fremstiller emballage- og serviceløsninger til restaurations- og fødevarebranchen. Selskabet er grundlagt af tre forretningsudviklere med baggrund i netop disse brancher, og de ønsker at fremstille 100 % bionedbrydeligt, genanvendeligt, service.
Derfor deltog SSS i et MADE Materiale Demonstrationsprojekt, hvor de samarbejdede med Teknologisk Institut om at udvikle bionedbrydeligt service bestående af danskdyrket hamp – det kunne f.eks. være tallerkener.
Projektet beviste, at det kan lade sig gøre at sprøjtestøbe hamp.
Den sparring, vi har fået, er guld værd
- Kim Nielsen, Sustainable Service Solutions
Manglede teknisk viden førte til MADE
SSS’ udfordring var manglende indsigt i den tekniske viden om materialerne eller viden om sprøjtestøbe-processen, som kræves for at producere det 100 % bionedbrydelige service.
- Vi har en bæredygtig agenda, men vi har ikke den tekniske viden om materialet og sprøjtestøbeprocessen, siger Sustainable Service Solutions.
SSS blev af deres nordjyske leverandør af certificerede THC-fri hampfibre, som er hampfibre uden cannabis, anbefalet at søge et MADE Materiale Demonstrationsprojekt. Dette gjorde de for at afsøge, hvor stor en andel af de nøje udvalgte hampfibre man kunne implementere i det 100 % bionedbrydelige produkt, samtidig med at produktet fortsat levede op til visse andre krav og kriterier. Billedet til højre viser det færdigblandede og granulerede materiale, bestående af det bionedbrydelige bindemateriale og hamp. Granulatet er blevet delt ned i pellets og er klar til sprøjtestøbning
- Produktet skal være 100 % bionedbrydeligt, og det skal fx også kunne klare en industriopvaskemaskine – helst mange gange - og så skal det kunne sprøjtestøbes, fortæller Jens Kromann Nielsen, faglig leder og specialist i avancerede materialer og procesudvikling på Teknologisk Institut, som har hjulpet med udviklingen af formlen for hampblandingen.
Ikke muligt med 100 procent hampfibre
SSS’ ønske var at udvikle et produkt bestående af 100 procent hampfibre, men netop på grund af de førnævnte krav, viste tests, at det ikke var muligt. Da man prøvede at sprøjtestøbe granulatet med en højere andel af hamp, kunne granulatet ikke fødes igennem maskinen, og kunne dermed ikke støbes.
I projektet har SSS forsøgt at finde frem til de helt rigtige hampformler. Det er sket med hjælp fra Teknologisk Institut, som har testet forskellige procentdele af hampfibre i ’opskriften’ - heraf enten hamp-skæver eller hampfibre – for at skabe et prototype-granulat, som SSS kunne arbejde videre med.Man skal forestille sig, at hampfibrene minder teksturmæssigt om rockwool-isoleringsmateriale, så der skal selvsagt noget til at binde det sammen med. Derfor foreslog vi at bruge et egnet, 100 % bionedbrydeligt, bindemateriale
- Jens Kromann Nielsen, Teknologisk Institut
På baggrund af testene er man endt med at udvikle et granulat, som i en fortrolig formel består af hamp-skærver og et 100 % bionedbrydeligt bindemiddel. På billedet til venstre ser man nogle ringe, som er sprøjtestøbt af granulatet.
- Øger man procentdelen af hamp-skæver eller fibre, kan der opstå problemer med indfødning i opblandingsprocessen, og så har blandingen svært ved at blive presset ud af de små dyser i blandemaskinen, fordi granulatet kan blive for tykt. Derfor er vi endt med den konkrete blanding, siger Jens Kromann Nielsen.
En succes med udviklingspotentiale
For SSS er det en succes, at man har været i stand til at udvikle en formel, og startuppen har nu et materiale, som det er lykkedes at sprøjtestøbe.
- Vi har gjort det vi håbede på; nemlig at finde en brugbar formal. Så for os er det en succes. Selvfølgelig kan vi arbejde videre på det, og forhåbentlig implementere en større andel af hamp i blandingen, fortæller SSS.
Ifølge SSS har MADE Materiale Demonstrationsprojektet bidraget med en dybere forståelse for materialet og begrebet cirkulær økonomi. Desuden fremhæver iværksætterne, at de gennem MADE-projektet har udvidet deres netværk og fået opbygget relationer til eksperter, leverandører og andre iværksættere, som kan hjælpe dem med at fremme deres agenda.
- Til andre, der overvejer at søge et MADE-projekt, vil jeg sige: Bare kom i gang. Det er en fantastisk oplevelse. Vi følte os godt holdt i hånden af Teknologisk Institut, vi blev informeret undervejs, og vi blev inviteret ind i maskinrummet. Den sparring, vi har fået, er guld værd, lyder det afsluttende fra Kim Nielsen.
Om MADE Materiale Demonstrationsprojekt
Med et MADE Demonstrationsprojekt kan en lille eller mellemstor virksomhed få op til 100.000 kr. i støtte til at løse en konkret udfordring i virksomheden eller afprøve en ny teknologi i produktionen.
Ved at blive koblet op sammen med Teknologisk Institut, FORCE Technology, Alexandra Instituttet og DAMRC får man adgang til de teknologier, den viden og de kompetencer, som er nødvendige i forhold til at løse den konkrete udfordring i virksomheden.
Det kan både være inden for materiale eller produktion.
Der er løbende ansøgningsfrist på demonstrationsprojekter. Næste frist er 1. februar 2024. MADE Demonstrationsprojekter er gjort muligt med støtte fra Industriens Fond og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
Denne artikel er oprindeligt publiceret af MADE her