
OEKO-TEX® STeP
Vælg side
OEKO-TEX® STeP – Gennemsigtig og troværdig dokumentation af bæredygtig produktion
En OEKO-TEX® STeP certificering gør det muligt for din virksomhed at dokumentere jeres miljømæssige og sociale produktionsforhold på en gennemsigtig, målbar og troværdig måde.
OEKO-TEX® STeP (Sustainable Textile & Leather Production) er et uafhængigt og modulopbygget certificeringssystem for produktions- og logistikfaciliteter i hele tekstil- og læderværdikæden, fra spinderier, væverier, strikkerier og vådforædling (farverier/trykkerier) til konfektion, skum-/madrasproducenter og tilbehørsleverandører.
Målet med STeP er den permanente implementering og kontinuerlige optimering af miljøvenlige produktionsprocesser, ressourceeffektivitet, sikre arbejdsforhold og socialt ansvar. For at opnå certificeringen evalueres og auditeres faciliteten af Teknologisk Institut eller et af de øvrige uafhængige OEKO-TEX®-partnerinstitutter med udgangspunkt i STeP-standardens omfattende kriteriekatalog.
